Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 NAPOLEON
at Napoleon i tre Slag den 10de—Ilte—12te Februar havde kastet
den schlesiske Armee tilbage, vendte han sig paa ny mod Bitlener og
tvang ham den 14de ved Etoges tilbage til Chalons. Fra Mårnes
Bredder ilede han til Seinen, langs hvilken Fjendens Hovedarmee
rykkede frem, slog Wittgenstein den 17de ved Nangis og Hertugen af
Wtirttemberg den 18de ved Montereau. Med sin rastløse Hurtighed og
ved Udfoldelsen af hele sin Krigskunst havde han standset de langt
overlegne Fjenders March mod Hovedstaden. Men med hans Selvtillid
— ,Jeg har 50,000 Mand,’ sagde han, ,med mig udgør det 150,000’ —
voksede ogsaa hans Fordringer, og Napoleon, som i de første Dage
havde givet Caulaincourt frie Hænder til at forhandle om Freden
under enhver Betingelse, tog hastig sine Indrømmelser tilbage. Han
vidste, at de forbundne Fyrster var indbyrdes i høj Grad uenige og
skinsyge over for hinanden, og da det franske Folk efter hans Sejre
begyndte at rejse sig, saae han paa een Gang Sagerne i et bedre Lys,
end han havde formaaet i lang Tid.
Men alt forandredes, da det lykkedes Blucher den 4de Marts at
komme i Forbindelse med Nordarmeen under Btilow.
Fredsforhandlingerne afbrødes, og hele Marts Maaned vedblev Ram
pene paa Terrainet mellem de to Floder. Fjenderne undgik saa vidt
muligt Slag med Kejseren seiv, men slog hans Marskaller og Generaler,
hvor de traf dem. Ved Reims tilintetgjorde han den 13de Russernes
langt overlegne Styrke; men endelig blev han seiv overvundet af den
femdobbelte Overmagt i Slaget ved Arcis den 20de Marts. Han und
fangede nu en ny Plan, nemlig at gaa mod Øst og ved at true de
Allieredes Tilbagetogslinie tvinge dem til at opgive at gaa imod Paris;
men ulykkeligvis blev det Brev, hvori han meddelte Kejserinden Besked
herom, opfanget af Fjenden, som nu ikke mere lod sig narre, men gik
lige mod Hovedstaden.
Denne Bevægelse mod Øst — til St. Diziers — som ukendt af de
Allierede vilde have været lykkebringende for Napoleon, blev nu meget
skæbnesvanger. Thi der var altfor mange i Paris, der gerne saae
Kejseren styrtet, og som fik Vind i Sejlene ved Fjendens Ankomst.
Napoleon, der for første Gang kæmpede paa fransk Jord, for Nationens
Øjne, angrede nu for sent, at han ikke — frygtende en Revolution —
tilstrækkelig havde bevæbnet den parisiske Befolkning; den 28de Marts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
