Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KEJSER 243
*
lige, han behersker ikke længer Europa ved den Skræk, han ind
gyder, og han forstaar, hvad Betydning dette vil faa i Frankrig. De
store Udskrivninger, ved hvilke man ikke blot tåger de unge Mænd,
men Familiefædre, som allerede en Gang havde tjent, vække den
højeste Forbitrelse; dog Fjenden stod for Døren, og Italiens Erobrer
var den eneste General, man havde Tillid til.
Hærens Rammer fyldtes imidlertid for sent til, at Napoleon kunde
tænke paa at slutte Fred i November; han havde ikke Kræfter nok
til at understøtte sine Fordringer og var endnu ikke til Sinds fuld
stændig at tåge en Fred efter sine Fjenders Diktat. Og hvor Napoleon
seiv viste Eftergivenhed, kom straks Talleyrand til med sine Rænker
og forhindrede ham i at vinde Tid og dermed Styrke. x
Napoleon kunde i alt stille ca. 400,000 Mand imod de Allieredes
1,106,000. Disses Hovedarmee skulde gennem Schweiz rykke ind i Frank
rig og gaa mod Paris, den schlesiske Armee skulde rykke ind fra Nordost
og forene sig med denne mellem Seine og Marne. Wellington var alt
gaaet over Pyrenæerne og truede fra Syd; Hovedstyrken gik over
Rhinen ved Basel den 21de December, Nytaarsnat gik en anden
Armee under Bitlener over ved Mannheim, og Billov faldt ind i Holland.
Fjenden stod paa Frankrigs Jord, ikke, som det forkyndtes i de for
bundne Fyrsters Manifest til det franske Folk, for at kæmpe mod
Frankrig, som man ønskede stort og lykkeligt, saa stort, som det
aldrig havde været under sine Konger, men for at kæmpe mod
Napoleons skadelige Overmagt.
Og netop mod denne viste der sig ogsaa nu i den lovgivende For
samling en i lang Tid ukendt Opposition. Napoleon sluttede i For
bitrelse Samlingen, og det var sandsynligvis kun den truende Fare
der frelste Frankrig fra en voldsom indre Krisis. Patriotismen flam
mede op paa ny, og Napoleons Geni skulde atter lyse for og begejstre
hans Folk.
Kejseren rejste fra Paris til Armeen den 25de Januar 1814. Han
agtede at gaa frem efter sin gamle Plan, at falde over de fjendtlige
Hære, inden de bleve forenede, og slaa dem liver for sig. Han vendte
sig først mod Bitlener, som han slog den’ 27de ved Brienne, sin
første Skole, men blot for seiv at blive slaaet ved La Rothiére den
Iste Februar. Blucher rykkede langs Marne ind mod Paris, men efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 16:01:58 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/blnapoleon/0257.html
