Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLANDERN I ARTÉVELDERNES ÅRHUNDREDE 47
alle mennesker der kom i hans nærhed, samme uimod-
ståelige veltalenhed, den samme store, folkelige gestus.
Der er også ved deres fald noget beslægtet.
Ligesom ethvert revolutionært tillidshverv var Ar-
teveldes magtstilling i strængeste forstand personlig:
den var kun sikret der hvor han selv personlig var
tilstede. I Gent, hans „residensstad", gærede det siden
den store væver- og valkerfejde, der fandt sted i maj
1345, den onde mandag (den quaden maendag), da 500
valkere måtte lade livet. Artevelde havde ganske vist
i rette tid sluttet sig til væverne, dog synes det, som
om han allerede her ikke længere selv magtede forhol-
dene, men lod sig drive med strømmen, og det er en vel
kendt sag, at er man først så vidt, vinder man vanskelig
fodfæste igen. Væverne, der nu vil regere alt, har ikke
mere den fulde tillid til denne moderationens mand,
som han— trods al revolution — alle dage havde været.
Væverlavets deken GERHARD DENYS bliver ham en
medbejler til magten.
Underhandlinger med kong Edvard førte i juli Arte-
velde til Sluis. Den 22. juli havde de der haft deres
sidste møde, hvorefter kongen stak til søs med sin
flåde. Resultatet af forhandlingerne havde ikke været
fuldt tilfredsstillende for Flandrerne, det kneb især
med de lovede subsidier, og Artevelde måtte øjensynlig
foretage en „agitationsrejse" for at forklare situationen
og berolige gemytterne. Endnu d. 22. taler han i Briigge
og d.23. i Ypern. D.24. vender han tilbage til Gent, men
her er i mellemtiden misfornøjelsen bleven organiseret.
Strax ved sit indtog mærker han, at der er noget igære;
folk stikker hovederne sammen og hilser ham ikke som
sædvanlig. Der er bleven udbredt det rygte, at han
har bragt landets „store skat" til England, og man be-
gynder i tilråb at kræve ham til regnskab.
Uden for hans gård samler sig arbejdere og hånd-
værkere i store skarer, næsten de tre fjerdedele af
byen var på benene, påstår Froissart. Hans drabanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
