Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 FLANDERN I ARTEVELDERNES ÅRHUNDREDE
lem de flanderske og brabantske stæder. I lejren foran
Tournai, hvor engelske, brabantske og flanderske trop-
per var samlede og forgæves søgte at indtage staden,
kom det til indbyrdes kiv og strid; der var en social
ufordragelighed mellem det flanderske håndværker-
regimente og de brabantske patriciere, som umulig lod
sig dæmpe.
Den hele samling repræsenteres tilsidst af Jakob
van Arteveldes egen skikkelse alene. Han var bleven
forgudet af sin by og af hele folket som den „vise mand"
(Froissart), man havde samlet sig trofast om hans po-
litik, og ingen modstod hans vidunderlige veltalenhed.
Man var stolt af den stilling, han havde givet Flandern
i tidens politik, og ikke mindst var Gent stolt af at være
bleven et politisk centrum. Alle de gunstbevisninger,
hvormed kong Edvard havde udmærket Artevelde,
følte man også som en cadeau til landet. Den engelske
dronning havde i Gent stået fadder til hans søn Philip,
efter at hun først havde beæret byen ved der at ned-
komme med sin søn John (af Lancastre); og kongen
selv kaldte Artevelde sin gode ven, omgikkes ham for-
trolig og hørte gærne hans råd.
Alligevel ulmede oppositionen også mod den store
folketribun overalt i Flandern. Det havde ofte været
nødvendigt for ham at fare endda meget hårdt frem
for at holde sammen på alle de forskellige, der havde
en så ubetvingelig lyst til at splittes, eller for at holde
dem nede, der ikke vilde tjene hans politik. Mulig er
hans personlige optræden heller ikke bleven upåvirket
af hans store politiske stilling og af de mange forhand-
linger med konger og fyrster. Og mangen enkeltmand
har følt det som en ydmygelse at skulle lystre deres
egen medborger. Hans stilling blev for overragende
stor til ikke at virke trykkende, han der til syvende
og sidst kun var en af „geleddet".
Der er ved Jakob van Artevelde noget af en Dan-
ton-skikkelse. Han havde samme ævne til at bedåre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
