Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
FOLKESPROGETS FRELSE
«En forhastet og overdreven norvagisation av
skriftsproget vilde ei alene medføre den mislighet,
at man derved egentlig intet ordentlig sprog fik,
men det vilde ogsaa slaa en bro mellem
skriftsproget og folkesproget der vilde ha dettes
undergang til følge. Betragter vi vort folkesprog med
stolthet, erkjender vi dets ælde, dets i de fleste og
væsentligste henseender større renhet og egthet end
selv den islandske mundart, er det os følgelig om
at gjøre at vedlikeholde og bevare Jdet, om mulig
at rense og utdanne det, da bestaar dets eneste
frelse i at holde det saa fjernt fra skriftsproget som
mulig. Der bør ei være nogen bro imellem dem;
det eneste allerede eksisterende skriftsprog hvortil
det maa slutte sig, er det oldnorske. Det har
allerede lidt skade nok ved den danske
skriftsprogs-ortografi, hvori det har været indtvunget, og hvori
det har gjort samme figur som den kraftige
fjeldbonde, naar han avlægger sin lette klædelige
folkedragt og ifører sig den lange sorte
skolemester-kjole. Og derfor har Landstad gjort sig mest
fortjent til vor tak, fordi han nu engang har brutt
isen og været den første til at klæde vore herlige
folkeviser i deres rette dragt.»
P. A. Munch blev staaende ved dette: «De
sproglige kundskaper og kræfter, over hvilke vi
her kan disponere, anvendes bedst og
hensigtsmæssigst til de to ovenfor antydede formaal, det
dansk-norske skriftsprogs bevaring og det norske
folkesprogs utdannelse om mulig til et eget
skriftsprog ved siden av hint.»
Man ser nu hvor langt, langt fremover hin
fotnote av 1846 pekte og fremdeles peker.
betegnelse for et nationalsprog motsat latinen (se «Efterladte
Skrifter» I, side 14); Aasen kom til Kristiania just det aar,
forelæsningene blev holdt (1847).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
