Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
bare saa bange for, at hun har faaet den
slemme Gigt af at bo i Kjælderen; det skal
være saa usundt — læste jeg forleden."
Kristine og Johan nævnte aldrig sig
imellem Farbror Anders’s Navn; og han paa
sin Side passede nøie paa aldrig at møde
Doktor Bennechen.
De talte ikke meget idetheletaget. Men
nåar han var færdig med at bytte Omslag
og skaffe hende al den Lindring, han kunde,
vilde hun gjerne, at han skulde sidde nær
indved Sengen. Hun laa da stille og saa paa
ham; men hun ligte ikke, nåar han saa paa
hende; skjønt han høit og dyrt forsikrede,
at hun i hans Øine var næsten som før.
Kristine havde hele den Skræk for Syge
huset, som er saa indgroet og saa vel be
grundet hos Almuen. Men tilslut fik Dok
toren hende overtalt til at lade sig flytte op
paa Hospitalet.
Den Dag, som var bestemt til hendes
Flytning, var en Solskinsdag i Begyndelsen
af April. Posten bragte et Brev fra Older
manden, som hun med Møie stavede sig
igjennem.
„Kjære Kristine ! Lensmanden sagde, jeg
maatte give skriftlig Klage og jeg har saa
gjort, og nu er min Klage kommen til mig
igjen, og dii kan tro, at den saa ud, for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
