Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Fru Rothe gik som paa giør. Saa Thekla
en dag mere end almindelig alvorlig ud, tænkte
hun straks: Nu ved hun det — Herregud,
hvor jeg gruer!
Thekla var i den tid nærmest, hvad man
kan kalde moks. Hun spenderte sjelden et
smil paa nogen eller noget. Hun havde ikke
spor af musik i sig, men øvet sig time efter
time, taktfast og haardt — hun tog det som
et legemligt arbeide, likte at øve sig paa den
maade.
Trods det alvorlige, der var over hende,
danset hun meget paa barneballer, hun
begyndte ogsaa at faa breve fra gutter, Thekla
hl aaste af dem og var meget aabenhjertig
lige-overfor disse brevskaber.
Hun vokste sig vakker. Det var som noget
oprindeligt over hende, noget nyt, friskt. Hun
holdt sig meget rank, talte fort og bestemt.
Men altid var det som noget lukket over
hende.
Fru Rothe tænkte ofte: Igrunden havde
jeg trodd, det var anderledes at ha en datter
— naar hun sidder der med det igjenlukkede
lille ansigtet, kunde hun gjerne være hundrede
mile borte for alt det jeg ved, hvad hun
lænker paa. Men kanske livet er saaledes — og
det er bare mig, som altid er dum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
