Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
ublidt væk. «Det er maade paa ogsaa,» mumlede
Olava.
Saa skulde Else være talsmand og overrække en
sukkerskaal af plet fra alle skolens pensionærer. Hun
var meget generet, men holdt sig tapper:
«Olava og Laurits,» begyndte hun, «vi synes, det
var saa hyggeligt, at dere skulde have bryllup, og at
vi maatte være brudepiger, derfor ønsker vi dere held
og fornøielse og sundhed og fred — og værsgod, her
er en sukkerskaal fra os alle.»
Det var Else Becks tale. Den gjorde megen
lykke, Else var straalende under sine fregner, og tog
imod komplimenter fra alle.
«Du tog alting med, du Else,» sagde frøken
Lybæk, «held og fornøielse, sundhed og fred, det var
en meget omfattende skaal.»
«Ja, og jeg fandt paa det aldeles alene,» straalede
Else Beck.
Olava og Laurits skulde bo i bryggerhusbygningen
hos frøken Lybæk, hele selskabet fulgte dem hjem,
tvillingerne trampede ved siden af brudeparret som
to unge elefanter, og alle de andre fulgte efter.
Saa var Olava og Laurits gifte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
