Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
men det vil jeg ikke, ærede frøken — jeg vil bare
pine dig, fordi du fik jaget mig af tjenesten.»
Else var saa angst, at hun kjendte sit hjerte
klappe lige op i sin hals, men paa samme tid var
hun ogsaa rasende paa den fede, rødmussede gut.
«Ja, vent bare du, saa skal du faa,» sagde hun
truende, «nu kommer Anne Katrine paa øieblikket.»
«Kommer Anne Katrine,» sagde han og lo fult,
«nei, du narrer ikke mig, hun er iforveien hun.»
Der havde han endelig fundet en gren, som
syntes ham passende. Men saa skulde han have kniven
op af lommen for at spidse den rigtig til.
Else havde den største lyst af verden at fare paa
ham og give ham en ørefig.
Han gav sig god tid, spidsede grenen skarpere
og skarpere.
«Se saa — et lidet stød i denne smukke luftring
— og saa farvel du deiligste maskine i verden —
og lille frøken Beck maa bruge sine smaa pusselanker
og spadsere en halv mil hjem —»
«Ja, du tør bare —»
«Om jeg tør,» grinte Ole Sand.
Saa begyndte lille Else at græde.
Uh, hu hu, hvor lei han var, og aldrig kom Anne
Katrine heller!
Det lod til at fornøie Ole Sand i høi grad, at
Else græd. Han klukkede og lo.
Else satte sig plat ned paa veikanten og stor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
