Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6?
«Haandskriften gjør ingenting, for hun ser ikke,»
sagde Jutta.
Efter denne tid var det meget sjelden, at
bedstemoderen fik brev fra den virkelige Jutta.
Men den slags havde Anne Katrine aldrig noget
med. Hun skrev regelmæssig til faderen, men
dermed var det ogsaa punktum, udenfor den ting vidste
de andre absolut intet.
En dag fik Anne Katrine brev fra sin fader. Da
hun havde læst det, blev hun aldeles mørkerød lige
op i haaret. Hun sad en stund stille, saa sagde hun
meel tykt mæle, ligesom det voldte hende
anstrengelse:
«Frøken Lybæk — min fader skriver, at han vil
komme herud for at se til mig — han beder mig
spørge Dem, om De har noget imod det.»
«Nei aldeles ikke, kjære Anne Katrine,» sagde
frøken Lybæk venligt, «det skal virkelig være mig en
glæde at gjöre din faders bekjendtskab.
Skriv, at han er hjertelig velkommen og maa
tage tiltakke hos os, saalænge han vil.»
«Tak, men han vil blot være nogen timer,» sagde
Anne Katrine med nedslagne øine. Straks efter reiste
hun sig og gik op paa sit værelse.
«Aa gid,» sagde Hervor, da alle smaapigerne
var blevet alene sig imellem, «jeg vil sandelig
benytte ieiligheden og bede ham tage maal af mig til
nye sko.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
