Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ole Sand. Han havde nemlig fra første stund af
kastet sin yndest paa Else, og viste hende til en
begyndelse denne sin uhyre velbevaagenhed ved at pudse
hendes skotøi saa ihærdig og skinnende blankt med
saa megen skosværte, at overlæderet sprak paa flere
steder.
Hver dag blev Elses næsten nye støvler
inspiceret, og hver ny spræk hilset med megen jubel.
Hver af smaapigerne havde sit stykke af haven,
hvor de kunde indrette sig, som de vilde. Ole Sand
var da deres hjælp. De andres stykker blev gaat
over med den løseste harefod — Jutta negtede han
rent ud at hjælpe, og Anne Katrine vilde gjøre alt
selv — men Elses havestykke var spadet og raket
som det fineste gulv.
Og Else lo. Men det var ikke mere end som
saa, at Hervor likte dette med Ole Sands begunstigelse
af Else. Hun fandt altid ud noget, han. havde gjort
for hende ogsaa, og som var saa meget, meget mere,
end at han rakede det fille Elses havestykke!
Skoletimerne gik sin gang. Frøken Lybæks timer
gik med liv. Der vilde de alle gjøre sit bedste. Selv
Jutta, der gjerne sad i en slags indadvendt beskuelse
— guderne maa vide af hvad — var da mere vaagen
i sine umaadelige, brune øine.
Men frøken Strøms timer var drøie. Man havde
en følelse af, at frøken Strøm sled sig gjennem dem
selv. Og det virkede paa eleverne. Men der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
