Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
«Er du ogsaa lattermild,» spurgte Hervor.
«Uf ja, skrækkelig,» sagde Else.
«Du kan tro, vi faar grusom mad her,» sagde
Hervor.
«Er det muligt,» sagde Else, «hvilken mad er
værst ?»
«Brødsuppe om lørdagen — jeg faar den
simpelthen ikke ned.»
«Hvad gjør du med den da?»
’<Jeg maa jo spise den.»
«Men du sagde jo, at du ikke fik den ned.»
«Du skjønner da, at hvis jeg kunde gjøre, som
jeg vilde, fik jeg den ikke ned — — og kaffeen
efter middagen er ogsaa fæl.»
«Drikker du den da?»
«Nei, den slaar vi paa blomsterpotterne» —
«Aa gid,» sagde lille Else Beck.
Det var nok meget rart her. Else stirrede fra
siden af paa den lille, spidsnæsede Hervor, der gik
der og fortalte og fortalte.
Om frøken Olsvig, som var saa «overordentlig
lumpen» at hun talte sukkerstykkerne, og frøken
Lybæk, som klædte sig saa «grinagtig latterlig», og
kapellanen, som læste religion med dem med
bom-uldsdotter i ørene.
<Han er saa krampagtig latterlig med vandblaa
øine, og endda er Marena indtaget i ham og er
gudelig af bare indtagethed,» sluttede Hervor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
