- Project Runeberg -  Vildsomme veje /
119

(1890) Author: Vilhelmine Zahle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I Sommerferien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hun vilde ind og klæde sig om, — hun
maatte se pæn ud, det satte han megen Pris paa.

»Kun ikke den hvide, klare«, tænkte hun et
Øjeblik. Den vilde hun gemme og aldrig, aldrig
bære mere. Men saa forkastede hun denne
romantiske Plan, hvorved hun jo kun vilde opnaa,
at der for stedse vilde knytte sig Minder til denne
Dragt. Nej, det vilde være at kæle for sin Sorg,
bedre, meget bedre var det netop at gaa med den
og slide den samtidig med Erindringen, saa vilde
de maaske begge tabe deres Glans paa en Gang.

Da hun gik ind i Alléen, hvor hun nylig
havde sagt Farvel ti] Lundsten, hørte hun
Stemmer, Faster Helenes og en Herrestemme.
Var det ikke Rudolfs?

Hun standsede og lyttede.

»Der kommer hun, Hr. Harten«, sagde Faster
Helene, »se Valborg, hvad jeg har her til Dig!«

Og paa det samme Sted, hvor hun havde
taget Afsked med sin Kærlighed, gik Valborg nu
sin tilkommende Mand i Møde med sin sædvanlige
sikre, milde Ro.

Hun havde drømt, luftigt, skønt, uden
Fornuft og Beregning, — her stod hun Ansigt til
Ansigt med Virkeligheden, — den solide.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:51:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/zahlevil/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free