Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I Sommerferien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gemte Mindet om smukke, tindrende eller
sørgmodigt bebrejdende Kvindeøjne.
Valborg følte midt i sin Smerte en uendelig
Bitterhed.
»Og hvad Nummer mon min Blomst saa
faar i Samlingen? — Formodentlig 1001«,
tænkte hun.
»Naa, skal jeg naa Toget Kl. 1, maa jeg nok
af Sted, — lev saa vel, — og Tak for disse
Dage!«
Hun vilde tale, men kæmpede forgæves med
Graaden, — hun kunde ikke faa et Ord frem.
Han bukkede sig ned, strøg hendes vide
Blondeærme op og kyssede hende paa Armen, den
smukke, runde, hvide Arm. han havde beundret i
Gaar. Et langt, ømt Kys!
Saa et sidste Blik, et Haandtryk, og han gik.
Men han vendte tilbage, kom atter hen til
hende og hviskede i en beroligende, kælende Tone,
som til et Barn:
»Saa, — saa! De er jo en fornuftig lille Pige,
— er De ikke?«
Og saa var det Alvor. Han var borte.
I første øjeblik syntes Valborg, at hun maatte
synke helt sammen, at hun aldrig kunde blive
sig solv mere, — at nu var alt intet, bedøvet af
Smerte satte hun sig ned i Græsset og gav den
længe tilbageholdte Graad frit Løb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
