Henrik. Leander.
Henrik: Hvad pokker er dette for optøger? Jeg kommer ud, og finder Gaden bestrøed med en halvhundrede døde Staaderkonger og Morgenstjerner, som jeg ved min Nærværelse vækker op igjen fra de Døde, og driver paa Flugten. Vinder jeg saaledes mange flere Batailler, saa blir Alexander Magnus kun en Smaadreng mod mig.
Leander: Jeg seer, de ere alt borte, Henrik!
Henrik: Ja hvad andet?
Leander: Hvor blev de af?
Henrik: Spørsmaal, hvor de bleve af? Med denne Haand slog jeg den venstre, og med denne den højre fløj paa Flugten, og med min Doctorhat splidede jeg deres Corps de Bataille ad. Det var ellers ikke af vejen, Monsieur, om I tog jer hat af, naar I taler med saadan Mand som jeg.
Leander: Skal dette holdes for en heroisk Gjerning, da er jeg større Mand, som har sigtet aleene mod en levende Krigshær, end du, som har sigtet med Døde.
Henrik: Det er ingen Konst af slaae godt Folk ihjel, det kand flere Doctorer end jeg gjøre; men at gjøre dem levende igjen, det har noget andet at sige.
Leander: Men hvor bleve de af?
Henrik: De løbe bort, alle de utaknemmelige Hunde, uden af betale mig for min Umage.
Leander: Lad dig vare, at du ikke siden faaer en banket Trøje, naar de finder dig.
Henrik: Det er artigt nok; de Doctere, som vække Døde op, faaer banket Trøje; men de, som dræber Levende, faaer Salarium af de Dødes Arvinger.
Leander: Men lar os ikke skjemte mere. Kand du begribe noget at dette?
Henrik: Gid den faa Skam, der begriber det ringeste.
Leander: Jeg er ganske forrykket i min Hjerne derover.
Henrik: Og jeg er saa hovedsvimled, som jeg nys var falden ned fra Maanen.
Leander: Jeg kand begribe nogenledes dette, at de vilde trække mig i Arrest for Gjæld; men deres Talemaader kand jeg aldeles ikke fatte.
Henrik: Jeg begriber det ene ligesaa lidet som det andet; thi hvad kand jer Creditor vinde derved, at han lar jer arrestere? Tvertimod, det er hans Interesse, at ingen rører ved nogen at Comoedien. Det har aldrig været Byens Folk, Monsieur, men heller nogle Spillefugle, som har forklædt sig saaledes for at fixere os.
Leander: Mener du det, Henrik?
Henrik: Ja hvad skulde jeg vel kunne mene andet? Troer I vel, at I saa let kand skyde hele Raadhuset ned med et Pistolskud eller ruinere det hele stridbare Vægterfacultet med en halv Qvintin Fængekrud?
Leander: Men jeg er bleven advaret af en Person alvorligen om min Creditors forsæt, at han vil lægge Haand paa mig.
Henrik: Den største Tjeneste, I kand gjøre jer Creditor, er, at I læser vel over paa jere Roller; saa vil jeg gjøre, og ikke tale mere om dette Narrerie.
(Henrik gaaer ind).
