Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Paa samme Maade sige vi nok ogsaa, at vi
ikke ved Gjerninger retfcerdiggjores for Gud, og
dog, saasnart vi synes at have gjort en god Gjer
ning ester Guds Villie og Ord, strax er vort
Hjerte fcerdigt til med et hemmeligt Selvbehag at
hcenge sig derved. Saa lcenge vi selv faa sige
det, og ingen holder med os, at denne Gjerning
snarere behsvede Forladelse end fortjenstlig Lon,
saa lcenge gaar det nok for fig at vcere ydmyg.
Men begynder nogen at give os Medhold deri,
eller lader Gud ved et eller andet Menneske os
sige, at vor Gjerning slet ikke var noget at be
romme eller beundre, strax opstigcr der en anden
Fslelse i Hjertet.
Havde Herren sagt til Martha: ~Martha, Mar
tha ! du hsrer dog til mine bedste Discipelinder", da
havde hun vel kunnet svare: „ Herre, hvad er jeg
og min Tjeneste, at du stal kunne bersmme mig?
Det er jo slet ikke noget at tale om". Men naar
Herren stiller sig anderledes an, og lader Marias
Gjerning mere behage sig, da lyder det ogsaa langt
anderledes i Marthas Hjerte.
Saadan Elendighed maa nu de kjcere Guds
Bsrn drages med, og undertiden kunne de saa tryk
kes deraf, at de ere fcerdige til at snske sig Ds
den. Thi hvormeget de end lcese og studere i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
