Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Foran verdenskrigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
esserte forretningsmænd og industriherrer, som vil ha krig
— fabrikanterne av kanoner og* staalplater, bankiererne,
som spekulerer i en ny guldalder paa grundlag av den
næste krigsskadeserstatning; de store forretningsdrivende,
som ser sig om efter nye markeder. De møtes med
embedsstandens repræsentanter av alle grader og
avskygninger; med universiteterne og de høiere læreanstalter;
med de historiske, filosofiske og politiske forfattere — alle
de typiske talsmænd for den „kultur", som tar sigte paa at
føre den øvrige menneskehed ind i specielt tysk tænkesæt.
Paa den anden side staar den store hær av arbeidere,
haandverkere og smaa forretningsdrivende, som allesammen
er fredsvenner av instinkt og interesse, men som ikke er
tilstrækkelig organiserte til at byde den rette motstand i det
avgjørende øieblik. I rigsdagen er der 110 socialdemokrater,
som allesammen er fredsvenner. Men paa det nuværende
tidspunkt vil de ikke være istand til at hindre krigen.
Snarere er der grund til at tro, at de vil rives med
av den almindelige bevægelse. Derfor haster det med
krigen — forinden socialisterne blir saa mægtige, at de kan
stanse den engang for alle.
Spørsmaalet er nu: Hvilket standpunkt indtog keiseren
til denne dyptgaaende bevægelse i det tyske folk, som en
skarpsynt utlænding med førsterangs adgang til at skaffe
sig oplysninger, var istand til at gaa saa tæt ind paa livet?
Hertil er at svare, at der lar sig paavise en
utviklingsfase hos ham i retning av krig — aabenbart en pinlig
utvikling under tvil og indre kampe, men allikevel sikker
og ubønhørlig med stigende magt over denne
øiebliks-natur, som i næsten en menneskealder har faat en
godtroende samtid med paa den sjeldne psykologiske
misforstaaelse, at han var en sterk personlighed.
Paa det tidspunkt vi her taler om, var det officielle
og toneangivende Europa forlængst kommet utover denne
vildfarelse. Kong Edward gik i sin grav med den
overbevisning, at Wilhelm den anden aldrig vilde gi ordre til
at mobilisere den tyske hær. Clemenceau opsummerte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
