Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Begyndelse, at det var en Komet, han havde for
sig, men da man skulde beregne dens Bane, opdagede
snart Laplase, at den nye Stjerne var en Planet, der
bevægede sig om Solen i omtrent 19 Gange Jordens Afstand
eller gaar i en Afstand fra Solen af omtrent i 2,900
Millioner Kilometer. Rent uventet fik man altsaa den
Besked, at Solen havde Børn i dobbelt saa fjerne
Egne, som før antaget. Uranus er betydelig mindre
end Jupiter og Saturn, men holder dog fra Pol til
Pol omtrent 4 1/2 Gang Jordens Maal. Den bruger
hele 84 Aar til at tilbagelægge sin Bane om Solen, —
saa lang er dens Vei.
Uranus viser sig som en meget liden Stjerne, der kun
i de klareste Aftener er synlig for det blotte Øie, selv
med de bedste Kikkerter er det meget vanskeligt at
gjøre videre lagttagelser paa denne Planet. Striber
og Flækker tror man at have seet, men det kan ikke
siges med Sikkerhed, — følgelig er Omdreiningstiden
og .Axens Stilling ubekjendte.
I store Kikkerter viser Overfladen sig svag
grønlig. Man formoder, at den har mest tilfelles med
Jupiter og Saturn, at den har den samme tætte
Atmosfære, og som disse troner den mellem en større
Børneflok.
Herschel tror at have opdaget 4 Drabanter,
men senere Tiders mere udmærkede Kikkerter kan
kun med Vished finde 2 af disse.
I 1787 opdagede Herschel sine to første Maaner,
af hvilke den inderste, Ti tan ia, bruger omtrent 9
Dage til sin Vei om Centrallegemet, den yderste,
Ob er on, bruger 13 1/2 Dag. I 1797 mente Herschel
at have opdaget endnu 2- Maaner, men de er, som be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
