- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 2 : 1834-1837 /
370

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

KONG CARL JOHANS HISTORIE



BERNADOTTE SOM KRONPRINDS AF SVERRIG UNDER NAVN AF
CARL JOHAN

Ved Begyndelsen af 1809 var Sverrig ved sin Kong Gustaf
4de Adolfs Uklogskab bragt paa Randen af Afgrunden. Finland
var besat af Russerne, der stode i selve Sverrig. Finanzerne
vare i en Underbalance, som de engelske Subsidier ikke kunde
hjælpe paa Fode igjen. Nye Paalæg til at underholde en
politisk Stilling, som skulde ligne Brittaniens stolte tilligemed dette
at være det eneste Rige i Europa, som ikke bøiede sig for
Frankrig, bibragte Folkets Masser den samme Utilfredshed, som
Kongens Ufornuft, Rigets Vanmagt, de daarlige og glandsløse
Krigsforetagender i Pommern og mod Norge, og Gustav den 3dies
ufri politiske Institutioner havde meddeelt Adel og Embedsstand
og fremfor alt Armeen. Dette medførte Soldatrevolutionen af
1809. Armeen, som stod mod Norge, og hvis Høvdinger, paa
Grund af sine Forbindelser der, vel vidste sig Ryggen fri om
den forlod Grændsen, vendte sig mod Stockholm, og tog Kongen
tilfange. Han afsattes og landsforvistes med sin Æt, og
Farbroderen Carl af Sødermanland, som var Sjelen i disse
Foretagender blev Konge. Hans første Regjeringshandling var at
slutte en Fred med Rusland, hvorved Finland gik tabt, og at
sammenkalde Rigsdagen af 1809, som valgte Hærføreren i Norge
den danske Kongefrænde Prinds Christian af Augustenborg til
Thronarving baade paa Grund af hans foregaaende Forbindelser
og personlige Egenskaber og i det Haab, at den Folkekjærlighed,
de havde vundet ham i Norge, skulde bringe dette til at indlade
sig i en Forening med Sverrig, der kunde erstatte Tabet af
Finland. Under Navn af Carl August adopteredes han af den
barnløse Carl den 13de; men allerede i det følgende Foraar berøvede
en pludselig Død Svenskerne en Prinds, som Folket haabede
mere af end den høie Adel gjorde, idetmindste for sig, hvilket
omtrent i dens Tanker vilde sige Fædrelandet.

Et vigtigere Foretagende af Rigsdagen af 1809 var Forandringer


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-2/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free