Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 6.
D. THRAP.
f
ken. Her maa troes, da der ikke bliver Tale om videnskabelig
Forstaaelse. Vi hørte jo meget i hine Dage, og om denne Sag
idelig, at her var Tale om en Livssag og intet Spørgsmaal om
videnskabeligt Bevis o. s. v. — Ting, som nu ikke kan g^en
tages. Den Varme, hvormed Striden førtes, turde jo og3aa være
et Vidnesbyrd om, at det her gjaldt mere Livsanskuelsen end
videnskabelige Meninger. Her var imidlertid saa tidlig som i
disse Aar (1848—49) ingen skarp Sondring mellem de kirkelige
Partier, maaske ikke mindst fordi de orthodoxe Lutheraner her
stod overfor den besynderlige Kjendsgjerning, at — den lutherske
Orthodoxi var utvivlsom hos alle deres Modstandere. Grundt
vigianismen traadte ikke frem i sin Kraft før efter 1848, da
dens mange dygtige Bannerførere stod som modne Mænd rustede
til Kamp for Herrens Sag. Før denne Tid navde den været
forholdsvis lidet kjendt i Norge.1 Der zik et Par Aar, ekter at
Caspari (fra 1847) og Gisle Johnson (fra 1849) havde fremkaldt
et nyt Liv i de theologiske Studier, før det begyndte at staa
klart, at Grundtvigianerne gik ud fra Kirkebegrebet og saa
dette i en Klarhed og Bestemthed, som de savnede i en An
skuelse, der begynder med Skriftbegrebet" .2 Paa denne Side
antog man igjen, at Skriften og navnlig Skriftprincipet blev
krænket. Wexels indrømmede, at Grundtvigianere kunde have
givet Anledning til en saadan Mening ved uovervejede Tale
maader, men nan kunde aldrig tillægge den kirkelige Anskuelse
selv nogen Skyld heri.3 Man giver jo ikke Lutherdommen Skyld
for de skarpe Talemaader, der kunde falde fra selve Reforma
torenß Pen. Men her skede unegtelig naget saadant. Man nek
tede sig ved den megen Tale om det døde Ord" o. 8. v. og fandt
Skriftprincipet truet. At her skulde være noget absolut Fejlsyn,
er vel ikke rimeligt, naar det samme allerede blev udtalt ak
Clausen 1829 4 uden Hensyn til hint Udtryk, som maaske ikke
engang endnu var kommet i Brug.
1 Cfr. L. Koch: Fra Grundtvigianismens og den indre Missions Tid.
Xbkv. 1898.
2 Wexels i Kirkeligt Folkeblad" 1863, S. 81 ff.
3 Ibid. S. 114 ff.
8s c>. 8. 20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
