Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1905.) 21
WILHELM ANDREAS WEXELS.
kar fundet Gjenklang hos Hesselberg, medens Wexels gik spør
gende — msrs af historiske end af dogmatiske Grunde. Naar
Hesselberg henviser til Trosartiklerne som den Regel for Ordets
Udlæggelse, Herren gjennem Tiderne har bevaret i Kirken, bliver
han mindet om det Forhold, hvori han her sætter sig til Skrift
principet. Ogsaa for Hesselberg er Læren om en personlig
Djævel en væsentlig Lære i Kristendommen, men om ham tier
Trosartiklerne, heder det.
Dette havde ogsaa Wexels behandlet udførlig i sine Breve,
og saa smaa var Forholdene hos os dengang, at det blev paa
dette Punkt, man angreb ham i smaa Avisartikler af mere eller
mindre spottende Indhold. I en af de første 1 tales om Wexels’
Paradox, Magtsprog, Krigsraab, Anathema o. 8. v. Under den
halv humoristiske Argumentation om Djævelen fortæller Frf.
om et Menneske, som liNBLls66 i sin Bøn naa Vscltrsesl 6. l.
som Surrogat for en højere Magt mod Djævle. Dog skal det
enkelte Gange hændes, at disse, især hvis de boe dybt i Kjødet,
endog paa Stedet tilkjæmpe sig en skiden Sejer. 2 Senere tog
man det paa den Maade, at man i den mest fuldstændige Pro
liuratorßtil beskyldte Wexels for med Overlæg at fornærme den
hæderlige Olding, med hvem han fører Striden paa en ks^3t
uværdig Maade" 3. * Frf., der ikke er Theolog, indlod sig ikke
paa Kristendommen, men fandt st og andet Punkt i Wexels’
Argumentation, hvoraf han paa sin Vis kunde gjøre saa meget
ud, som han fandt tjenligt. Det heder senere fra samme Haand, 4
at Wexels vanærer sig selv, kjæmper for Luthers Lære uden
at kjende Forskjellen mellem Luthers Tid og vor. Man har
mere Grund til at parallelisere Treschow end Wexels med Luther.
Værst er dog en Forfatter, der kalder sig Tartuffe og ganske
vist er Henrik Wergeland. 5 Han begynder med den Fortelling,
1 Morgenbladet 348/1828.
2 Her sigtes formentlig til en af Wexels’ unge Venner, der i 1827 under
et Anfald af Sværmeri bar sig hel besynderlig ad (Holm: Indberetning
1827 i Arkivet i Herrnhut).
3 Morgenbladet 58/1829.
4 do. 69/1829.
b 6«. 31/1829.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
