Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Naar Hjemmet løses op. Enker og Faderløse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Hjemmet.
Lad os nu ofre de Forældreløse en Tanke. De,
som i Livets Morgen har havt den Skjæbne at miste
baade Far og Mor. Bare Ordet vækker vor Medfølelse.
Vi forstaar strax, at de har lidt et uerstatteligt Tab.
Hvert Menneske med Faderfølelse i Livet mærker, at
han bliver" blød om Hjertet ved Synet af dem, som har
mistet sin naturlige Beskyttelse. Og hvert Barn, som
holder af sine Forældre, kan ikke undlade at beklage
den lille Stakkar, som ikke her i Verden har nogen at
kalde Far eller Mor. Menneskeheden omfatter enkelte
af sine Medlemmer med større Omhu og Interesse end
andre. Hænder der dem noget, tåger den sig dobbelt
nær deraf.
Et af disse Lemmer er den Forældreløse. Jo mere
forsvarsløs han er, des dyrebarere og helligere er han.
Hvad vi gjør for ham, gjør vi for den ganske Menneske
hed, ja for Gud selv. Aldrig staar den Svages Ret
tydeligere for os end ved Synet af en Forældreløs. Det
er, som om et helligt Mærke er sat paa den lille Pande.
Den Smaa smiler i sin uskyldige Sorgløshed og ved ikke,
at han aldrig skal lære en Mors varme Kys og en Fars
hjertelige Omfavnelse at kjende. Lad derfor alle Hjer
ter og alle Hjem staa aabne for den lille Forældreløse.
Lad ham være alles Barn. Ve den, som forarger eller
bedrager ham! De Faderløses Fader og Forsvarer er
Gud selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
