Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. De onde Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemmet.
152
i
gjøre Tjeneste. Saasandt denne Egenkjærlighed ikke
hindrer os i at lytte til den indre Stemme, er vi aldrig
længe om at søge Forsoning. En dyb og ædel Røst i
vort Indre hvisker til os, at Tiden er altfor kostbar til
at ødes paa Fornærmelser og Splid med andre Men
nesker.
Til- de onde Dage hører ogsaa de, da Børnene er
ulydige og dovne eller bereder os Bekymringer for
Fremtiden. Saalænge de endnu er umodne og deres
Veie übanet, spørger vi ofte os selv med Bekymring, hvad
der skal blive af de unge Lærlinge. Ethvert Tegn til
naturlige og ædle Anlæg fylder os med Fryd og Haab.
Men til sine Tider viser der sig tydelige Spirer, som
ikke spaar godt. Vort Sind- bliver fyldt med Angst og
Gru. Vi ser i Aanden vore Børn skeie ud, komme paa
Afveie og forspilde sit Liv. Meget ofte er disse Be
kymringer overdrevne, men de bereder os alligevel alvor
lig Sorg. Naar vi samtidig betænker, hvilken Ulykke
det -er at have vanartede Børn, er det ikke at undres
over, at bare Tanken derpaa bringer os til at skjælve
Endnu en Klasse Dage, som ikke behager, er de,
da Sygdom hjemsøger os. En af vore Kjære gaar til
sengs. Tilstanden er betænkelig. Faren bliver truende.
Alle gaar med Hjertet i Halsen. Hjemmet er mørkt
og stille. Men faar Sygdommen blot et heldigt Udfald,
indrangerer vi dem gladelig under Rubriken: de smaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
