Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Féens Fingre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemmet.
142
— Jeg har det saaledes, selv om jeg er rask, og jeg
tror, de fleste er enig med mig.
Jeg har med Sorg lagt Mærke til, hvorledes det
gaar Arbeidsfolk, naar Konen af ren Magelighed hører
op med at stelle i sit Hus. Jeg tænker ikke paa de
Tilfælde, hvor hun er forhindret: Nød bryder Love.
Nei, jeg ser for mig en hel Række Smaahjem, hvor
Konen, naar Spisetiden nærmer sig, pleier at fare
hen til Kjøbmanden og hente nogle Levnetsmidler,
som saa bliver spist med Fingrene, uden at Bor
det engang bliver dækket. Det er det letteste. Derved
sparer hun at gaa paa Torvet, gjøre op Ild og vaske op.
Det er en skammelig Trafik. Bare af Sundheds
hensyn er den forkastelig. Du skulde vide, hvad det
er for Levnetsmidler, du paa den Maade kjøber, og
hvilke Spirer du i Længden indfører i din Organisme!
Mangfoldige Familier undergraver derved sin Helbred;
men fra et moralsk Standpunkt er Ulemperne langt større.
Naar Faderen kommer trast hjem fra sit Arbeide og
Børnene fra Skolen, og de ser den rygende Suppe staa
paa det renlige Bord, faar de ikke alene en hyggelig og
hjemlig Følelse, men den Tanke opstiger samtidig hos
dem, at en kjærlig Sjæl venter dem og holder af dem.
Og vil vel nogen benegte, at Kjærligheden er ligesaa
nødvendig for Mennesket som Maden? Arbeidsfolks Hu
struer har haardere Kaar end andre, naar de steller sit
Hus vel, men til Gjengjæld ser de Mand og Børn holde sig
til Hjemmet. Det lønner sagtens den Umage at gjøre op Ild.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
