Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opfattelse af ægteskabet, men blot den, som er den
lovlige i hele den civiliserede verden, hvor skulde han
så have fået en effektfuld ende på sit stykke?« Og
omvendt tog Edv. Brandes på sin fløj stykket til indtægt
som »et indlæg i striden mellem de reaktionære
i Danmark-Norge og fremskridtsliteraturen«; Helmer
er »senior i studenterforeningen, hoven konservativ,
har alle det gode selskabs meninger. Det er ham,
der følte sig fornærmet ved Samfundets støtter, behandlede
Redaktøren gadedrengagtig og råbte på skandale
overfor Leonarda«.
Den æstetiske diskussion gik naturligvis ikke mindre
livlig end den samfundsmoralske. Det var vor
»Nyårsfejdes« tid, og det svirrede i luften med »realisme«
og »romantik«. Altså, de gamle sagde om Ibsens
to seneste stykker; dette er jo prosa, det er Kotzebue
og Iffland om igen, det er blot vort daglige livs misère
bragt på scenen, men det var jo netop denne jammerlighed,
som kunsten for et øjeblik skulde frigøre os
for. H. Scharling gav en parodisk scenario for stykket
Samfundets retfærdighed eller: »Den går ikke,
Granberg«, — efter Samfundets støtter. Og de gamle sagde
videre: dette er jo etik, politik, pædagogik, ikke æstetik.
Kunsttheoretikerne udviklede ud af »det skønnes begreb«,
at det æstetiske var »en selvbefrielse i fantasiens
medium,« ikke en problemdiskussion; praktiske
dramaturger hævdede, at det ikke er det, publikum
kommer i theatret for at høre, og københavnersmagens
barometer P. Hansen spøgede i sin anmeldelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
