Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KÆREMON. KATARINA. SILVANUS. AMMONIUS. 665
Under Forfølgelserne i Ægypten tyede flere Kristne til Sinai. Saaledes flygtede
under den deciske Forfølgelse (249—251) Kæremon, en Olding og Biskop i Staden
Nilus i Ægypten, med sin Hustru til det arabiske Bjerg. De kom aldrig tilbage, og
Brødrene, som søgte dem vidt og bredt, fik hverken Øie paa dem eller deres Lig. — Mange
bleve i det samme Bjergstrøg gjorte til Træle af de raa Saracenere 1. — Ved det ara
biske Bjerg, hvor Saracenere havde hjemme, kan ikke være ment andet Bjerg end
Sinai. — I den diokletianske Forfølgelse, omkring 307, flygtede den hellige Katarina
til Sinai; da hun var greben og ført til Alexandria(?) og halshugget, bare Englene
hendes Legeme til den Bjergtop paa Sinai, som bærer hendes Navn.
Naar Eneboere og Munke først nedsatte sig paa Sinai, er ikke nærmere kjendt;
det er vist skeet tidlig; thi et saa afsides Sted, med saadanne Minder, maatte lokke
de Fromme, som søgte Ensomhed.
Efter Optegnelser i det nuværende Kloster paa Sinai var Abbed Silvanus, en
Ægypter, den første, der nedsatte sig paa Sinai, omkring 365. Senere nedsatte han
sig i Gerar (søndenfor Gåsa), hvor han blev Formand for en Samling Eneboere. —
Paa Sinai boede han sammen med sin Tjener, Lærling og Ven, Zakarias, i en Celle;
udenfor Cellen dyrkede han en Have, som var lagt paa en opkastet Jordvold; Lev
ninger af saadanne Haver ere i Mængde at se den Dag i Dag.
Nøiere Oplysning om Sinai ved denne Tid faar man i et lidet Skrift af Ammo
nius, en Munk fra Kanopus, ved Nilen, i Nedre-Ægypten, som, efterat have valfartet
til de hellige Steder i Palæstina, reiste derfrå i Følge med andre kristne Pilegrime til
Sinai og vendte saa tilbage til Ægypten. Denne Valfart fandt Sted omkring 372. —
Pilegrimene traf paa Sinai sammen med Eneboere, som levede under en Forstander ved
Navn Dulas, en yderst from og mild Herre. De nærede sig af Dadler, andre Frugter
og Bær, uden Vin, Olie og Brød. Dog havde Forstanderen nogle Brød for Gjæster.
De levede hele Ugen ensomt i sine Celler indtil Lørdag Aften, da de samlede sig i
Kirken, hvor de bleve Natten sammen i Bøn. Søndag Morgen nøde de Nadveren og
trak sig saa tilbage til sine Celler. — Faa Dage efter Ammoniuss Komme bleve Ene
boerne overfaldne af Saracenerne. Dulas med flere reddede sig op i et Taarn ved
»den brændende Tornebusk*; de, der ikke kunde naa derop, bleve myrdede, 40 i Tallet.
De bleve jordede den næste Morgen af de Overlevende.
I Raitu, nu Tor, to Dagsreiser (syv geogr. M.) Sydost for Jebel Musa, var en Sam
ling af 43 Eneboere, der levede i Huler under en Forstander ved Navn Paul. Samme Dag,
som Munkene bleve overfaldne ved Jebel Musa, kom en Mand fra Ægypten i en Baad til
Raitu og meldte, at 300 Blemmier fra Ætiopien vilde overfalde dette Sted. Disse kom
ogsaa paa selvsamme Dag og dræbte alle Eneboerne paa en nær, som havde gjemt sig.
Da de efter fuldført Udaad vilde fare hjem over Søen, fandt de sine Baade ødelagte,
1 Euseb. Kirkh. 6, 42.
Vogt: Det Hellige Land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
