Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
634 SIDON. — SIKEMj
’: Alle de ni Gange, Sidon forekommer i Evangelierne, er det nævnt efter Tyrus,
den bedre kjendte og mægtigere By. — Profeterne, navnlig Esaias, Kap. 23, og Eze
kiel, Kap. 27. 28, have varslet om Tyrus’s og Sidons dybe Fald fra deres store Her
lighed. Deraf henter Jesus sit Udtryk i Veraabet over Korazin og Betsaida: »det skal
gaa Tyrus og Sidon taaleligere end Eder paa Dommens Dag« \. — Ellers i Evange
lierne ere Navnene mest brugte i Forbindelsen »Tyrus’s og Sidons Egne eller Grænser«
som Udtryk for Landskabet Fønicien.
Agrippa I havde en heftig Strid med Tyrierne og Sidonierne; da Agrippa Aar
44 var i Gæsarea ved Havet, fandt de det raadeligst at skikke Sendemænd derned for at
bede om Fred, fordi deres Land fik Levnetsmidler fra Kongens Lande 2. (Se Agrippa I
under Jerusalem). — Det Skib, som skulde føre Paulus fra Cæsarea til Italien, løb an
den Dag indom Sidon, hvor Paulus fik Lov til at gjæste Venner og nyde Pleie 3. -
Det blev Bispesæde, og dets Biskop var tilstede ved Kirkemødet i Nicæa 325. — I
Onomastikon kaldes Sidon en gild (insignis) By. — Antoninus Martyr (570) skriver,
at Byen er faldefærdig, og giver Indbyggerne daarligt Skudsmaal4.
Ved Korstogenes Begyndelse var Sidon i Velmagt. Det blev 1110, efter sex
Ugers Modstand, taget af Balduin I, Konge af Jerusalem, hvem Sigurd Jorsalafar hjalp
med sin Flaade. — 1187, efter Slaget ved Hattin, blev det taget af Saladin; 1197
blev det atter taget al Korsfarerne. — 1253 blev det befæstet af Ludvig IX af Frank
rige; han solgte det til Tempelherrerne, som snart maatte afstaa det til Mogolerne.
— Fakr ed-Din, Drusernes Høvding, der boede i Sidon 1594—1634, søgte at fremme
Handelen med Europa og indkaldte italienske Bygmestre; Byen gjenvandt meget af
sin fordums Herlighed og talte omkring 20,000 Indbyggere; men efter ed-Dins Fald gik
Handelen tilbage. — Akmed Pasja, kaldt Sjezzar eller Slagteren (se under Akka), der
1775 blev Pasja i Sidon, forjog de europaeiske Kjøbmænd. Siden har det ikke været
andet, end hvad det var fra først af, et Fiskerleie. — 1837 blev Byen rystet af etjord
skjælv, der omstyrtede 100 af dens usle Huse. Paa en Klippe i Havet ligger en
vakker Borg, fra Korstogenes Tid; en Bro gaar fra Fastlandet ud til Klippen. — Byen,
som nu kaldes Saida, tæller 5000 Indbyggere, af hvilke 3000 ere Muhammedanere; de
øvrige ere Kristne og Jøder.
Siden 1855 har man fundet tre føniciske Indskrifter paa gamle Grave. Det er
de eneste føniciske Indskrifser, man hidtil har fundet i selve Fønicien. Den længste
Indskrift, paa 12 Linier, er en Gravskrift over Kong Esmuneser, Sidoniernes Konge,
der sad paa Tronen il4Aar, rimeligvis omkring 400 f. Kristus 5. Det meste af Ind
skriften udtaler Forbandelse over den, som vover at forstyrre Graven. — Ligkisten
staar nu i Louvre6.
1 Matt. 11, m. Luk. 10, i*. s Aps Gjr. 12, ,20. 8 Aps Gjr. 27, 8. # * Anton. Mart. Kap. 2.
6 Vald. Schmidt Assyr. og Ægypt. 2, 786. 8 Kitto under Zidon. Vald. Sehmidt Assyr. og Ægypt. I, 171.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
