Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RABBA
594
1
moniternes Sværd. — Medens Beleiringen varede, fik Batseba to Børn med David, en
Søn, som døde strax efter Fødselen, og Salomo 1. Beleiringen har saaledes varet om
kring to Aar. — Da Salomo 1020 kom paa Tronen, var han omkring 20 Aar; Belei
ringen falder saaledes mellem 1042—1040. — Rabba bestod af to Dele: Kongestaden
eller Vandstaden — efter en Kilde, der fordum 2, som nu, sprudlede nede i selve Byen
— og Fæstningen høiere oppe. Naar Vandstaden var tågen, kunde Fæstriingen ikke
holde sig, da den manglede Vand — Joab skrev til David: jeg har indtaget Vand
staden; saml nu Resten af Folket og leir dig mod Staden (o: Fæstningen), for at
jeg ikke skal tåge den hele Stad, og mit Navn nævnes over den (d: for at den ikke
skal kaldes den af Joab tagne Stad). Saa kom David og indtog Rabba; han tog Kon
gens Krone af Guld og med en kostbar Sten og satte den paa sit Hoved, og Byttet,
som han bortførte af Staden, var stort. Indbyggerne lagde han under Sage og under
Tærskeslæder og for Jernøxer og lod dem gaa gjennem Teglovne. Paa samme Vis hand
lede David med alle Ammons Stæder 3. — I den Haan, som var vist Sendemændene,
maa vi søge Grunden til denne Grusomhed hos den ellers saa milde Konge.
David synes ikke at have ødelagt Rabba, og Ammon vandt rimeligvis ved Ri
gets Deling (980) atter Uafhængighed. Thi Amos (ved Aar 800) truer Rabbas Mur
og dets høie Huse med Undergang og dets Konge med Fangenskab 4. - Jeremias
(efter Jerusalems Fald 588) truer ligeledes Rabba og dets Konge med Undergang6.
Ezekiel (efter 588) nævner Rabba som en By, der i Fasthed kunde stilles ved Siden af
Jerusalem 6. — I Rabba boede rimeligvis Ba’alis, Ammons Konge, der sendte Ismael til
Mizpa for at dræbe Gedalja 7. (Se- Jerusalem No. Bog Mizpa No. 2).
Efter Alexander den Store (f 323) kom Rabba under Ægypten. Ptolemæus Filadelfus
(f 247) kaldte det Filadelfia, og Strøget deromkring blev kaldt Filadelfene8. — Antio
kus den Store tog 218 Byen fra Ptolemæus Filometor. Fæstningen gjorde langvarig
Modstand; den led nemlig ikke længre af Vandmangel, da der var gravet en under
jordisk Gang derfrå til Kilden nede i Byen. Dette fik Antiokus vide af en Fange og afskar
Tilførselen. — Ptolemæus, Høvding i Jeriko, myrdede sin Svigerfader, Simon Makkabæus,
i Dok, ved Jerko, 135. Da Ptolemæus maatte frygtefor Hævn af Hyrkan, Simons Søn,
flygtede- han til Filadelfia, som fremdeles hørte til Syrien, hvor hans Ven Antiokus
Sidetes var Konge — (Se Jerusalem No. 11). — 69 Aar senere var det i Arabernes
(Nabatæernes) Eie. Josefus fortæller nemlig, at, da Aretas, Konge i Arabien (p: Idu
mæa) paa Pompeius’s Bud maatte ophæve Beleiringen af Jerusalem, drog han til Fila
delfia (64 f. Kr.) 9. (Se Aristobulus og Hyrkan, Jerusalem under No. 11).
Herodes den Store tog Filadelfia fra Araberne, idet Fæstningen maatte efter sex
Dages Beleiring ovcrgive sig af Vandmangel, Aar 30 10. Den underjordiske Gang fra
1 2Sam. 11,18.15—26. 2 Jos. Hist. 7. 1. s. * 2 Sam. 12, 26—si. 4 Am. I, u. 15. 6 Jr. 49, 1. a.
• Ez. 21, so (85). 7 Jr. 40, u. 8 Jos. Krig 3. 38. 9 Jos. Krig i. 6. s. 10 Jos. Krig i. i». 6—«.
Stedet er meget uklart; Byen synes at have ligget- øde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
