Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
579
NINIVE.
efterat have sat over Zatapas (Øvre Zab) 1, kom de til Tigris. Her var en stor øde
By ved Navn Larissa, hvis Mure havde en Omkreds af to Parasanger (= i l/* geogr.
M.); ved Byen stod en Pyramide ioo Fod bred og 200 Fod høi. Derfrå droge de en
Dagsreise, sex Parasanger (= 4V2 geogr. M.), til en stor, øde Mur, i Nærheden af en
By ved Navn Mespila. Muren havde en Omkreds af sex Parasanger 2. — Efter Til
bagetogets Gang kan Larissa vanskelig være andet end Nimrud, og Mespila har vel
ligget i Nærheden af Ninive. Beskrivelsen af Ruinerne passer nogenlunde paa de nu
værende; dog maa vel mærkes, at Omkredsen af »den store, øde Mur« ved Mespila
efter Beskrivelsen var tre Gange større end den udgravne Mur rundt om Kojunjik
og Nebbi Junus, der bare har en Omkreds af i x/ 2geogr. M.; desuden er den op
givne Afstand mellem Larissa og Mespila henimod en geogr. M. længre end mellem
Nimrud og Ninive. — Mespila maa have ligget paa den østre Side af Tigris; det kan
altsaa ikke være Mosul, der ligger paa den vestre Side, og som desuden først blev
bygget efter Arabernes Erobring 637.
Ktesias, der levede i Persien som Læge ved Artaxerxes Huskerens (f 404) Hof,
lægger Ninive ved Eufrat. Kun en Gang lægger han det ved Tigris 3. — Alexander
den Stores (f 323) Historieskrivere have, med Undtagelse af Arrian, ikke et Ord om
Ninive, over hvis Tomter Kongen maaske har draget. Arbela, hvor han vandt sin af
gjørende Seir over Darius Kodomannus, laa mellem Øvre- og Nedre-Zab, otte geogr.
M. i Øst for Ninive, efter hvis Undergang det blev Assyriens betydeligste By4. —
Diodorus Sikulus (paa Kristi Tid) følger Ktesias, som lægger Ninive ved Eufrat, og Plinius
(f 79 ef. Kr.) lægger det paa den vestre Bred af Tigris6.
Men, medens Ninive var sunket fra Jordens Overflade, og Forfatterne vaklede i
Opgiften om dets Beliggenhed, vidste Sagnet at fortælle om dets vidunderlige Storhed
og Herlighed. Efter Diodorus Sikulus havde det en Længde af 150 og en Brede af
90 Stadier, altsaa ligesom Babylon en Omkreds af 480 Stadier, og havde Volde med
en Høide af 100 Fod, og med saadan Vidde, at tre Vogne kunde kjøre bredved hver
andre, og var forsvaret af 1500 Taarne, 200 Fod høie. — Efter Strabo var Ninive
meget større end Babylon6.
Paa det romerske Herredømmes Tid stod en liden, maaske allerede af Perserne
bygget Fæstning paa Ninives Tomter. Naar Tacitus fortæller, at »Meherdates, Par
ternes Konge, ved Overgangen over Tigris havde taget Byen Ninos, Assyriens æld
gamle Hovedsæde« 7 (50 ef. Kr.), maa denne Fæstning være ment. Den blev af Keiser
Klaudius (f 54) ophøiet til Koloni. Paa Mynter fra Trajans Tid kaldes den Ninus
Claudianopolis, og paa Mynter fra Maximins (f 238) Tid Niniva Claudianopolis Fæst
ningen omtales ikke i det Følgende. Den faldt i Persernes Hænder, da Romerne efter
1 Xenof. Anab. 3. 3. 6. 8 Anab. 3. 4. 7—ll.
Assyr. og Ægypt. 1, 866. 8 Plin. Hist. Nat. 6, 42.
8 Smiths Diction. 2, 647. * Vald. Schmidt
6 Strabo 16, 787. 7 Tac. Annal 12, is.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
