Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26. (3). GOLGATA. (4). EL-AKSA. 491
Forfatteren, der ikke tør tiltage sig nogen Dom om Bygningsstilen paa de for
skjellige Tider, skal slutte Afhandlingen om Omars Moske med de Ord, hvormed City
of Herod and Saladin slutter 487. 488:
»Historien kan blive misforstaaet, ja forfalsket; men Bygningsstilen kan ikke lyve.
Inden visse Grænser, videre eller snevrere, kan Tiden for et Bygværk blive fastsat.
Grænserne nærme sig hverandre, jo nærmere vi komme til den nyere Tid 1. Saaledes
finde Arkitekterne ingen Vanskelighed ved at skjelne mellem Bygninger fra 15de og
16de Aarhundrede. Men Grænserne blive videre, naar vi gaa længre tilbage. Derfor
er Bygningsstilen et Bevis, som, naar Talen er om den Hellige Grav, bare kan nyttes
af de Kyndigste. Og heller ikke bør nogen Slutning blive almindelig vedtagen,
førend den er godkjendt af Flerheden af det ringe Tal, som har Betingelserne for at
fælde Dom. Ferguson har skrevet om Bygningsstilen i Kuplen over Sakra; hans
Domme have ikke mødt Tilslutning af saadanne Kjendere som (Englænderen) Professor
WiUis og Franskmanden Grev de Vogiié, der ere hans Jævnlige paa Bygningsstilens
Omraade. Førend Arkitekterne blive enige, have vi visselig intet at holde os til uden
Historiens Udsagn«. (Efter City of Herod and Saladin gaa Historiens Udsagn aldeles
mod Ferguson).
3. Golgata. Johannes fortæller 19,20, at det Sted, hvor Jesus blev korsfestet, »var
nær Staden«, og efter Hebr. 13, 12 »led Jesus udenfor Porten«. — Efter Joh. 19, it. 42
laa Graven i Nærheden af Golgata. Det er altsaa klart, at baade Golgata og Graven
laa udenfor Muren. — Golgatas Beliggenhed maa følge Graven. Under samme Tag
som Graven, i den nuværende Hellige Gravs Kirke, ligger en rimeligvis opmuret — ikke
naturlig — Bjergknaus, der udgives for Golgata. — De, der holde Kuplen over Sakra
for Kristi Grav, lægge Golgata i Nærheden af den Gyldne Port. (Om Betydningen af
Golgata m. m. se Golgata i den alfabetiske Orden § 24).
4’. El-Aksa. Denne vakre Moske, som* ligger paa den søndre Ende af Moria,
blev bygget af Kalifen Abd el-Melik 688—692 for at drage Pilegrime til Jerusalem.
(Se No. 22. 2). — Den blev af Korsfarerne omgjort til Bolig og nyttedes af Kongerne
af Jerusalem og deres Liwagt, Tempelherrerne, og senere af Tempelherrerne alene.
Korsfarerne kaldte den: Palatium, Porticus, Templum Salomonis (d: Salomos Kongs
gaard, Søilehal, Tempel), fordi den troedes at staa paa Tomten af Salomos Kongs
gaard. (Se No. 24. 1). — Saladin omgjorde den 1187 til Moske og gav den sit gamle
Navn El-Aksa. Siden har den altid været i Muhammedanernes Eie.
Efter Vogiié »Les Eglises de la Terre Samte« 274 er El-Aksa ikke oprinde
lig bygget som Moske, men er Justinians Mariakirke, som er omgjort til Moske. —
Efter Ferguson er det helt igjennem et muhammedansk Værk. — Det er en vakker
Bygning, om end Søilerne ere plumpt (vili opere), som Arkulf udtrykker sig, forenede
1 Ikke Nutiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
