Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22. 637—969- (3) ARKULF. (4). WILIBALU. (5). HARUN KR-RASJID. (6). MUNKEN BERNHARD. 475
2. Jomfru Marias Kirke. — Rundkirken støder (cohæret) paa høire Side til Jomfru
Marias Kirke, som er firkantet.
3. Golgatakirken. Mod Øst for Rundkirken ligger en anden meget stor Kirke,
som er bygget over Golgata.
4. Basilikaen eller Martyrion. — Til Golgatakirken støder (cohæret) den Sten
basilika, som ogsaa kaldes Martyrion. Konstantin byggede med stor Bekostning denne
Basilika, som det fortælles, paa det Sted, hvor Kristi Kors efter 293 Aars Forløb
(d: 326) blev gjenfundet tilligemed de to Røveres. Mellem Golgatakirken og Basili
kaen ligger hint berømte Sted, hvor Abraham reiste et Alter, da han skulde ofre
Isak1.
En talløs Skare fra forskjellige Folkefærd allevegne fra pleier at samles i Jerusa
lem hvert Aar 15 Sept. for at kjøbe og sælge. Følgen er, at Byens Gader ere fulde
af Kameler, Heste, Æsler og Oxer, som bære Byrder af forskjelligt Slags. — »løvrigt
have Saracenerne paa hint navnkundige Sted i Nærheden af den østre Mur, hvor det
herlige Tempel engang stod, over nogle gamle Ruiner bygget et firkantet Bedehus
(oratorium), med opretstaaende Stolper (tabulæ) og store Tverbjelker, hvilket de nu
flittigt søge. Bedehuset skal rumme 3000 Mennesker« 2. — Det er klart, at Arkulf
omtaler den Trængsel i Gaderne, som opstod ved de Skarer af Pilegrime, som til visse
Tider flokkedes til Jerusalem, efterat det ved Abd el-Melik var hævet til Valfartssted
692. — Det firkantede Bedehus kan ikke have været nogen anden Bygning end El-
Aksa. Som nidkjær, kristen Pilegrim udhæver Arkulf, hvad der unægteligt støder Øiet,
at Søilerne i den skjønne Bygning ere forbundne med Tverbjelker, ikke ved Hvælv,
som ide kristne Kirker. Stedet er dog langtfra klart.
Har da Arkulf ikke omtalt Kuplen over Sakra? Nei, saafremt han ikke, som
Ferguson paastaar, ved Rundkirken eller Anastasis har ment Kuplen over Sakra. —
Arkulfs Beskrivelse af Anastasis passer — i det Væsentlige — paa Kuplen over Sakra.
4. Wilibald, en Angelsakser (f 786 som Biskop i Eichstådt, Sydvest for Re
gensburg) var 10 Aar (721 —731) paa Pilegrimsfærd og opholdt sig fire Gange i Jeru
salem. Hans Liv er 761 skrevet af hans Slægtning, en Nonne, efter hans egne For
tællinger og under hans Opsyn. Af denne Beskrivelse haves to Udgaver. I den ene
omtales ingen af de fire Kirker, i den anden omtales bare Kalvaria eller Golgatakirken.
Skildringen afviger ganske fra, hvad Arkulf forud (697) og Munken Bernhard bagefter
(870) have fortalt, og passer snarere paa den Hellige Gravs Kirke ved Korstogenes
Begyndelse. Enten maa Nonnen ganske have misforstaaet Wilibald, eller Stedet maa
senere være ændret eller indskudt.
5. Fra 786—809 raadede den mægtige Kalif Harun er-Rasjid (d: Aron den
Retfærdige), i Østerland, og paa samme Tid raadede Keiser Karl den Store i Vester-
1 Adamnan I, 4. 2 Adamnan 1, 1. Ferguson Topogr. Jerusal. 146. 147.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
