Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468 JERUSALEM.
2. Kirker og Klostre bygges rundt om i Palæstina, og Bispestole oprettes. —
Sagnet tillægger Helena en Mængde Kirker; men hun har bare bygget Fødselskirken
i Betlehem og Himmelfartskirken paa Oliebjérget, og Konstantin har bare bygget Ana
stasis med Martyrion og en Basilika ved Abrahams Eg, nordenfor Hebron. — Deres
Exempel opflammede til Efterligning: i Løbet af 300 Aar, til Persernes Erobring 614,
bleve Apostelkirken paa Zion (Sancta Zion), Golgatakirken, Justinians Mariakirke og
Jomfru Maria Gravs Kirke byggede i og ved Jerusalem, og ringe maatte den By Landet
rundt være, som ikke fik sin Kirke og sin Bispestol. Og Hundreder af Klostre byggedes,
og hver Huie havde sin Eneboer1. —De fleste af disse Kirker og Klostre bleve 614
ødelagte af Perserne, som viste langt større Lyst til at ødelægge end Araberne, der 637
toge Palæstina; de sidste ødelagde ikke Kirkerne, men omgjorde dem til Moskeer.
3. Biskoppen af Jerusalem bliver Patriark.
Biskoppen af Jerusalem havde fra de aeldste Tider staaet under Metropoliten i
Cæsarea, hele Palæstinas Hovedstad. Skjønt Biskoppen paa Kirkemødet i Nicæa 325
havde faaet Rang som Patriark, og skjønt de hellige Steder nu vare gjenfundne og
smykkede med Pragtbygninger, maatte han dog finde sig i at staa under Metropoliten
i Cæsarea lige til Kirkemødet i Kalcedon 451, da Jerusalem blev ophøiet til uafhæn
gigt Patriarkat med alle Biskopperne i Palæstina til Lydbiskopper.
4. Julian den Frafaldne, 361—363.
Hadrian havde, som fortalt, ikke alene forbudt Jøderne at bo i Jerusalem, men
endog at komme det paa saa nært Hold, at de kunde fryde sig ved Synet af den
Hellige Stad. Under Konstantin fik de Lov til en Gang om Aaret at komme ind paa
Moria, »hvor de gaa hen til den gjennemborede Sten (lapis pertusus), salve den, klage
under Sukke, sønderrive sine Klæder og gaa saa bort« 2.
Et kortvarigt Omslag indtraadte under Keiser Julian Apostata eller den Frafaldne
(36!—363), der af Had til Kristendommen vilde gjøre Kristi Spaadom om Templet til
skamme, og som af Klogskab vilde vinde Jøderne. Han havde fore et Tog mod Per
serne, og det vilde ikke være ringe Hjælp, hvis de talrige Jøder i Mesopotamien toge
Sag for ham. Han udstedte en Forordning (Edikt), hvori han gav Jøderne Lov at
gjenopbygge Templet paa Moria, og overdrog Ledningen af Arbeidet til sin Yndling
Alypius, medens han seiv drog paa sit ulykkelige Tog. — Jøderne flokkedes til Jeru
salem fra alle Verdens Kanter; de, som ikke kunde komme, sendte Gåver, og Kvin
derne ofrede sine Smykker; Værktøiet blev gjort af kostbart Virke, nogle havde Skuffer,
Hamre og Knive af Sølv, og Kvinderne bare bort Grus i Kjortler af Silke. — Jødernes
Haab og Tillid vare uden Grænser; somme nedlode sig til at hilse den hedenské Keiser
som Messias. — Store Masser af Sten og Træ bleve dyngede op. Allerede havde
Arbeiderne gravet dybt ned og vare ifærd med at lægge Grundvolden, da Flammer
1 City of Herod and Saladin 62. 2 Itiner. Hierosol. Kap. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
