Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464 JERUSALEM.
Jerusalem blev saa glemt, at, da en Martyr i Cæsarea ved Havet under Keiser Maxi
min (f 238) opgav Jerusalem som sit Hjemsted — han mente det himmelske Jerusa
lem spurgte den romerske Statholder Firmilianus, hvad det var for en Stad, og
hvor den laa. — Paa Konstantin den Stores Tid kom »Jerusalem« atter i Brug; dog
brugtesÆlia endnu længe, saasom i Onomastikon 1 og af Beda den Ærværdige (f 735)*.
At Hadrian har udført sin omtalte Plan at bygge et Tempel for Jupiter paa
Templets Tomt 3, fremgaar: 1) Af to Mynter, af hvilke den ene fremstiller Templets
Forside, og den anden, som er præget under Markus Aurelius (f 180), viser Templets
Indre med Jupiters Billedstøtte 4 ; 2) Af følgende Ord hos Pilegrimen fra Bordeaux (333):
>i selve Templet (ædes), hvor det Tempel stod, som Salomo havde bygget, ere to
Billedstøtter af Hadrian« ; 3) Af Hieronymus til Esaias 2, 9: »hvor fordum Templet
stod, er nu en Billedstøtte af Hadrian og et Afgudsbillede afJupiter«. —At ikke begge
Billedstøtter vare af Hadrian, men at den ene fremstillede Jupiter, følger omtrent af
sig seiv. — 4) Ovenstaaende styrkes ved Hadrians Færd ligeoverfor Samaritaneme:
han vilde udrydde deres Religion, ligesom Jødernes, og byggede et Tempel for Jupiter
paa Tomten efter Templet paa Garisim. (Se Sikem No. 15). — Hadrians Tempel ora
tales ikke af nogen efter Pilegrimen fra Bordeaux; det maa være nedrevet, da Jøderne
under Keiser Julian (f 363) forsøgte at bygge et nyt Tempel paa det gamle Tempels
Tomt.
Det blev under Dødsstraf forbudt Jøderne at bo i Jerusalem, og de maatte ikke
komme det nærmere end tre romerske Mil (15,000 Fod); ikke engang paa Fråstand
undtes dem Synet af den Hellige Stad 5.
Hidtil havde Romerne ikke gjort videre Forskjel paa Jøder og Kristne. Men, da
de Kristne holdt sig rolige under Krigen og derfor bleve forfulgte af Barkokba, gik
det op for Romerne, at der var vid Forskjel mellem dem. De Kristne gik derfor fri
for Straffedommen over Jøderne og fik Lov til at bo i Jerusalem, dog under Forholde,
som dybt maatte krænke og saare. Hadrian byggede nemlig over Kristi Grav et Tem-
pel for Venus.
Milman (2, «7) vil ikke tro, at Hadrian, tder ikke viste sig som de Kristnes For
følger>, kan have behandlet de Kristnes største Helligdom med samme Hensynsløshed,
som Jødernes. At et Venustempel blev bygget over Kristi Grav, er dog klart: 1) Af
to Mynter fra Antoninus Pius (f 161), der fremstille Venus i det Indre af et Tempel i
4Jlia 6 ; 2) Af Navnet Venerarium (o: Venushus), som Kristi Grav bar, efter Hadrian,
ljgStil Konstantins Tid 6 ; 3) Af Eusebius’s Fortælling om Konstantins Bygværk over
QmviW (No. 20. 1.) — At et Afgudstempel eller ialfald et Afgudsbillede var reist orer
Qi*v<H», er ligeledes fortalt af Hierqnymus, som dog afviger fra Eusebius i Navnet paa
1 Onomast. under Bethel. 2 Adamnan (Bedas Uddrag) 2, 10. 3 Dio Kassius 69,19. (No. 18. 4).
4 Vogilé Le Temple de Jerusalem 62. Sepp Neve architekt. Studien 29. 30. 6 Euseb. Kirkh. 4, e. Milman
History of the Jews 2, «fl (18 Bog). a Sepp Neve architek. Studien 73.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
