Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. 66— 7°- (2)- CESTIUS’S NEDERLAG VED BETHOR6N. 429
s
•
mænd, som havde taget ved den jødiske Tro. Der var saaledes en usigelig Jammer
og Mistro over det hele Land.
I Skytopolis levede 13,000 Jøder; de vilde gjøre felles Sag med de øvrige
Indbyggere for at modstaa sine Landsmænd; men de bleve ikke troede og troløst
myrdede af sine Medborgere. — I Askalon bleve 2500 Jøder myrdede, i Ptolemais
2000. Saaledes gik det ide fleste syriske og græske Byer. Kun i Antiokia, Apamea
og Sidon bleve Jøderne sparede, dels fordi de holdt sig rolige, dels fordi de vare i saa
ringe Tal, at de ikke kunde blive farlige. — Tndbyggerne i Gerasa viste Ædelmod: de
tilføiede ikke Jøderne noget Ondt, og, naar en Jøde vilde drage bort, fik han sikkert
Leide til Bymarkens yderste Grænse.
Ogsaa i Agrippas Land fore Jøderne ilde. Agrippa var reist til Cestius i Antiokia
og havde imidlertid overdraget Styrelsen til en af sine Venner, som nyttede Leilig
heden til at myrde og plyndre for at tilfredsstille sin umættelige Gjerrighed. Han blev
dog afsat, saasnart Agrippa fik Tidende om hans Færd.
Det var ikke alene i Palæstina og Syrien, at Jøderne ved denne Tid, i den anden
Halvdel af 66, bleve hjemsøgte af Ulykker. Grækerne i Alexandria havde altid baaret
Had til Jøderne, fordi disse ligefra Ptolemæus Lagis Tid havde nydt samme Rettig
heder, som Macedonierne. Af ringe Aarsag udbrød en Strid, i hvilken 50,000 Jøder
bleve myrdede 1.
2. Cestius Gallus’s Nederlag ved Bethoron 8 Novbr. 66.
Statholderen i Syrien, Cestius Gallus, var ikke den rette Mand til at dæmpe Oprøret;
tvertimod gav han ved sin fremfusende og modløse Færd Jøderne strax i Krigens Begyndelse
nogle Fordele, som ledede dem til at tro, at de kunde hævde Judas den Galilæers stolte
Løsen: »ingen Skat til Romerne, Gud alene er vor Konge*. Med 10,000 Romere og I2)OOO
Hjælpetropper drog han til Ptolemais. Agrippa, der havde opgivet sine Landsmænd og
stødt til ham med 4000 Mand, var hans Raadgiver iet og alt.—Cestius rykkede først
mod Zabulon, en Fæstning østenfor Ptolemais. Indbyggerne havde flyet til Bjergene, og
Cestius lagde Byen i Aske, uagtet den i Pragt ikke gav efter for Tyrus, Sidon og Be
rytus (?). Cestius vendte tilbage til Ptolemais; da de Syrere, som han havde ladet til
bage, fore frem med Roy og Plyndring, kom Indbyggerne af Zabulon ned fra Bjergene
og dræbte 2000 af dem. — Derefter drog Cestius til Cæsarea, hvorfra han sendte
Tropper, som overrumplede Joppe, dræbte hvert Liv, 8400 i Tal, og satte lid paa
Byen. Andre Tropper sendte han til Galilæa, hvor Sefforis aabnede sine Porte, og andre
Byer fulgte Exemplet. — Over 2000 Jøder, som havde leiret sig paa Bjerget Asamon,
nordenfor Sefforis, bleve næsten alle nedhugne.
Seiv drog Cestius mod Antipatris og derfrå mod Lydda. I Lydda vare alle
dragne til Jerusalem til Løvsalernes Høitid (Oktbr.), og han traf kun 50 Mennesker, som
1 Jos. Krig 2. is. I—B.1—8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
