Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 JERUSALEM.
peren Sera, rimeligvis Konge i Ægypten eller Hærfører hos Kongen af Ægypten,. som
med iooo Gange iooo Mand og 300 Stridsvogne faldt ind i Landet. Asa lod sig
ikke, ligesom Rehabeam, indestænge i Jerusalem, men drog ud mod Sera med 580,000
Mand og mødte ham i Zefatas Dal ved Maresa, i Juda Stamme. Asa raabte til Herren,
slog Ætioperne og forfulgte dem indtil Gerar og gjorde et meget stort Bytte. Da
han kom tilbage til Jerusalem, udryddede han efter Profeten Obeds Ord Afgudsdyrkel
sen i hele Juda og Benjamin; »endog sin Moder afsatte han fra at være Dronning,
fordi hun havde gjort sig et grueligt Afgudsbillede af Astarte; han sønderknuste det
og opbrændte det i Kedrons Dal«. Og det Guld og Sølv, han havde taget fra Ætio
perne, helligede han til Herrens Hvs 1.
I et senere Aar af Asas Regjering gjorde Baesa, Israels Konge, Indfald i Ben
jamin og befæstede Råma. — Efter 2 Krøn. 16, 1 skede Indfaldet i Asas 36te Re
gjeringsaar; efter 1 Kong. 16, 9 døde Baesa i Asas 26de Regjeringsaar; Feilen ligger
sikkert hos 2 Krøn. — Asa stolede ikke som fordum paa Herren, men kjøbte, med Levnin
gerne af Guldet og Sølvet i Herrens Hus og med Kongeborgens Guld og Sølv, Ben
hadad I, Konge i Damaskus, til at gjøre Indfald i Israel. (Se Benhadad I. under Damaskus).
Baesa maatte holde op at befæste Råma, og Asa lod bortføre Stenene og Tømmeret
fra Råma og befæstede dermed Geba og Mizpa. Da Profeten Hanani sagde: »du
har handlet daarlig i denne Sag«, satte Asa ham i Fangehuset. — I sine sidste Aar
led Asa af Sygdom i Fødderne; men »selv i sin Sygdom søgte han ikke Herren,
men raadspurgte Lægerne« 2.
4 Josafat, Asas Søn (25 Aar, 919—894), satte Dommere i hver By og sendte
rundt om i Landet Lærere, som førte Lovbogen med sig. — Herren var med Josafat,
fordi han vandrede i sin Fader Davids gamle Veie og ikke vandrede efter Ba’alerne.
Han blev meget mægtig og havde en Hær paa 1,160,000 Mand foruden Krigsfolket i
de faste Steder 3. (Om Hærenes Størrelse se Folkemængde §7. 4).
Han holdt Fred og Venskab med Israels Rige og tog i en ulykkelig Stund Akabs
Datter, Atalia, til Hustru for sin Søn Joram. Paa et Besøg i Samaria aftalte han med
Akab at drage mod Ramot-Gilead, som Benhadad 11, Konge i Damaskus, ikke efter
Forliget vilde give tilbage til Akab. (Se Benhadad II under Damaskus og Akab un
der Samaria). Da Josafat vendte tilbage til Jerusalem, gik Profeten Jehu, Hananis Søn,
mod ham med de Ord: »skal man hjælpe den Ugudelige og elske den, som Herren
hader? Derfor er der Vrede over dig for Herrens Ansigt« 4.
I sine sidste Dage blev Josafat indviklet ito korte Krige. Moab var efter Akabs
Død faldet fra Israels Rige. Akabs Søn, Joram, fik Josafats Hjælp til atter at bringe
Moabs Konge, Mesa, til Lydighed. Saa droge Joram, Josafat og Kongen af Edom,
1 1 Kong. 15, i—ib. 2 Krøn. 14. 15. * 1 Kong. 15, ie—a*. 2 Krøn. X 6. 8 1 Kong. 15, 84.
2 Krøn, 17. 19, 4—n. * 1 Kong. 22, 1—47. 2 Krøn. 18. 19, I—B.1—8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
