Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. ÅKRA OG TYROPØON. 341
!
Af Stadens tre Mure var den ældste den vanskeligste at indtage paa Grund
af Dalene og den Høi, paa hvilken den var bygget. Foruden at den var stærk ved
sin Beliggenhed, havde David, Salomo og andre Konger lagt meget Arbeide og Be
kostning paa at sætte den i ypperlig Stand. Den begyndte ved Nordsiden af Taar
net Hippikus og naaede til Søilegangen Xystus; derfrå strakte den sig til den Bue
gang ved Templet, som vendte mod Vest. — Fra Sydsiden af samme Taarn gik Mu
ren til Essæernes Port; derfrå gik den mod Syd, idet den gjorde en Dreining over
Siloams Kilde, hvorfra den atter gik mod Øst til Salomos Dam og naaede et Sted
(Høi), som kaldes Oflas, og stødte til den østre Buegang ved Templet. — Foruden af
Hippikus forsvaredes denne Mur af Taarnene Fasael og Mariamne; alle tre vare over
ordentlig stærke; de vare byggede af Herodes den Store og opkaldte efter hans Ven,
Broder og Hustru.
Den anden Mur, som begyndte ved Porten Gennat paa den første Mur, inde
sluttede bare et nordre Strøg af Staden og gik til Borgen Antonia.
Den tredie Mur begyndte ved Taarnet Hippikus og gik derfrå mod Nord til
Taarnet Psefinus og ligeoverfor Dronning Helenas "Gravmæle; derfrå strakte den sig
et langt Stykke videre, forbi de kongelige Gravhuler, bort til Hjørnetaarnet, der
kaldtes Krymperens (Valkerens) Mindesmærke, og stødte saa til den gamle Mur ved
Kedrons Dal. — Kong Agrippa (f 44 ef. Kr.) havde med denne Mur ladet omringe det
nybyggede Strøg af Staden, der laa. aldeles aabent. Thi, da Indbyggernes Tal voxede,
udvidede Staden sig efterhaanden udover sine oprindelige Grænser, og det Strøg, der
laa nordenfor Templet, var blevet bebygget. Saaledes blev en fjerde Høi, som kald
tes Bezeta, lagt til Staden. Den laa ligeoverfor Borgen Antonia, fra hvilken den var
skilt ved en dyb Grav, som var gravet, for at ikke Antonias Grundvolde, ved at
støde til Høien, skulde blive for let tilgjængelige. — Det nybyggede Strøg blev kaldt
Bezeta, det er Nystaden. Da Indbyggerne i samme krævede, at det skulde befæstes,
begyndte Agrippa at bygge Muren efter en stor Maalestok, men blev bare færdig
med Grundvolden, da han paa Keiser Klaudius’s Bud maatte standse Arbeidet h. Efter
Agrippas Død fik Jøderne Muren reist, men efter en mindre Maalestok. Var Muren
fuldført, som Agrippa havde begyndt, saa var Staden bleven uindtagelig.
Den første Mur havde 60, den mellemste 14 og den tredie 90 Taarne. Mellem
hvert Taarn paa den tredie Mur var en Afstand af 200 Alen. — Stadens hele Omkreds
var 33 Stadier (= 19,800 Fod). — Blandt Taarnene udmærkede sig først og fremst
Psefinus. Dette stod paa det Hjørne, som vendte mod Nordvest, og udenfor det havde
Titus først sin Leir. Da det var 70 Alen (= 105 Fod) høit, frembød det ved Solopgang
Udsigt ikke alene til Arabien, men til Jødelands yderste Grænse ved Havet(l)«.
5. Åkra og Tyropøon. Zion. Davids Stad. — Som det fremgaar af
Josefus’s Ord, gik de tre Mure ikke rundt om Staden, den ene udenom den anden.
Rundtom hele Staden gik kun een Mur; men enkelte Dele vare desuden forsvarede ved
1 Jos. Hist. 19. 7. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
