Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•
256 CÆSAREA.
villet gjøre Bosra til samme By som Astarot, og udleder »Bostra« ikke af Bozra, men
af Be’estera, som Astarot er kaldt Josv. 21, 27. (Se Astarot) 1.
Kun lidet kjender man til Byens Historie, og det lærer man næsten udelukkende
af Indskrifter paa Mindesmærker og Mynter. Paa sit Tog mod Parterne (115) tog
Trajan hele Landet østenfor Jordan. Bostra blev hævet til Hovedstad og kaldt Nova
Trajana Bostra. — Det var saa mægtigt, at en Tidsregning, Æra Bostriana, som be
gyndte med Aar 106 ef. Kr., blev indført i Landet østenfor Jordan. — Filippus Arabs
(f 249), der var født i Bostra, blev Roms Keiser, og Bostra fik af ham ny Forrettig
heder og blev kaldt Colonia Metropolis Bostra.
Kristendommen vandt tidlig Indgang i Bostra. Under Konstantin den Store blev
det Sæde for en Erkebiskop med 33 Lydbiskopper 2. — Bostra var en af de første
Byer, som Araberne toge ved sit Indfald i Syrien 634; det faldt ved Forræderi af sin
Hærfører, og har siden været i Muhammedanernes Eie.
Byen, som med ringe Ændring, Busra, har bevaret sit ældste Navn, ligger paa
Haurans Sydgrænse. Paa Byens Sydside ligger en stærk Fæstning, som endnu er i
god Stand; inde i Fæstningen staa vakre Søiler af et Teater. Inde i selve Byen staa
Levninger af en Mængde Templer, Kirker og Moskeer 3.
C.
1. Cæsarea Filippi, se Ba’al-Gad.
2. Cæsarea Sebaste, Cæsarea ved Middelhavet (Maritima), Cæsarea
Palæstina, forhen Stratons Taarn. — Palæstina havde ingen sikker Havn; alle
dets Havne, ved Jaffa, Dor, Kaifa og Akka, ligge aabne mod Havet og ere aldeles
utrygge under Paalandsstorm. Herodes den Store vilde bøde paa denne Mangel. Om
trent midtveis mellem Jaffa og Forbjerget Karmel laa et Fiskerleie, der efter en Græ
ker, som havde grundet det, kaldtes Stratons Taarn. Her byggede Herodes en Havn,
der var langt større end Havnen ved Piræus. Han byggede en Dæmning ude i Ha
vet, for at sikre mod Sønden- og Vestenvinden, der vare de farligste. Indløbet var
mod Nord. — Denne Dæmning regnes blandt Fortidens vældigste Værker og er ble
ven sammenlignet med Dæmningen (»Breakwater«) ved Plymouth.—Den gik i en Bue
og havde en Brede af 200 Fod. Stenene bleve sænkede ned i Havet ien Dybde af
20 Favne; de fleste havde en Længde af 50, en Brede af 10 og en Høide af 8
Fod; nogle vare endda større 4. — Han byggede et Tempel til Ære for August, et
Teater, et Amfiteater og en Kongeborg 5. — Byen blev til Ære for August kaldt
Cæsarea Sebaste (Augusta) 6 ; den kaldtes senere Cæsarea ved (Middel-) Havet 7, paa
1 Wetzstein Reisebericht iiber Hauran und die Trachonen 108—III. 2 Reland 219. s Porter
Fife Years in Damaskus 2, 117—169. 4 Jos. Krig. 1. 21. e. Efter Hist. 15. 9. 6 vare Stenene 18 Fod brede;
det maa være en Overdrivelse. 5 Aps Gjr. 23, 35. 8 Jos. Hist. 16. 5. 1. 7 Jos. Krig. 3. 9. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
