Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 12. Brønde. Cisterner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 § 12. BRONDE. CISTERNER.
>
sin Faders Smaakvæg; thi hun var Hyrdinde. Da gik Jakob hen og væltede Stenen
fra Brøndens Aabning og vandede Laban, sin Morbroders Smaakvæg* 1.
Cisterner.
Medens Brønde blive gravne for at træffe »levende Vand«, blive Cisterner gravne
for at opsamle og gjemme Regnvandet i den tørre Aarstid. — Medens Brønden gaar
lige ned med samme Vidde, er Cisternen smal oventil, men udvider sig nedentil. Man
graver gjerne, indtil man træffer Bjergbund; Siderne ere ofte cementerede. — Cister
nernes Mængde er stor; de findes saavel paa Marken og langs Veiene til Brug for
Hjordene og den Veifarende, som i Byerne. Jerusalem forsynes nu næsten alene fra
Cisterner med Vand; der er knap et Hus, som ikke har en eller flere Cisterner. —
Cisternerne paa Marken og langs Veiene ere dækkede med en eller flere Stene. I
Byerne er Aabningen lagt inde i Husene; i det Hotel, hvor vi boede i Jerusalem, et
fordums Kloster med tykke Mure, fandtes Aabningen i selve Muren. Over Aabningen
staar en Vinde eller Hjul med tilhørende Toug og Spand, saa at efter det Ydre at
dømme kan Cisternen i Husene tages for en Brønd.
Paa Marken og ved Veiene ledes Vandet gjennem Furer hen til Aabningen; i
Byerne faa Cisternerne sit Vand fra Tåge og stensatte Gaardsrum. Hvor Tåge og
Gaardsrum holdes rene, kan Vandet i Cisternen være nok saa godt. I den stolte Borg,
der hæver sig iooo Fod over Banias og nu i 200 Aar har staaet øde, er en overor
dentlig stor Cisterne, hvis Vand holdt flere Fod 29de April 1863. Vandet var klart,
og vi fandt det læskende. (Se Kulat Subeibe under Ba’al-Gad). — I Jerusalem skal
Vandet i Regelen være godt; Vandet fra Cisternen under vort Hotel smagte imidlertid
langtfra godt.
Cisternerne i Landsbyerne, som fyldes fra urene Tåge og endnu værre Gaards
rum og Gader, og Cisternerne paa Marken og Veiene, som faa Jord, Grus og alskens
Snaus i Tilgift, have ofte et Vand, som byder imod ved Syn, Lugt og Smag; smaa,
sprellende Kryb have ofte udviklet sig i det. — Somme Cisterner ere meget store. I
det Hus, hvor Robinson boede i Jerusalem, vare fire Cisterner; den største havde en
Længde af 30, en Brede af 30 og en Dybde af 26 Fod. — I saadanne Huse kan der
da ikke findes Kjeldere. — Udenom Fæstningen Masada, nu Sebbe, paa Vestsiden af
det Døde Hav, er der flere Cisterner; en af dem har en Længde af opimod 100, en
Brede af 40 og en Dybde af 50 Fod. En Trappe fører ned til den, og Siderne ere
cementerede.
Tomme Cisterner brugtes undertiden til Fængsler, hvorfor et underjordisk Fængsel
kaldtes Cisterne (Bor) 2. Det var ien saadan »Vandgrav«, at Josef blev kastet af
Brødrene. »Vandgraven var tom, der var ikke Vand i den« 3. Jeremias blev kastet i
1 x Mos. 29, a—w. * 1 Mos. 40, 15. 8 1 Mos. 37, u.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
