Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 10. Søer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNESARETS SO. DODE HAV. NAVN. STORRELSE. 91
m
Paa Kristi Tid var der Liv paa og ved Søen. Paa den vestre Strand laa otte Byer:
Tarikea, Hammat, Tiberias, Dalmanuta, Magdala, Kapernaum, Betsaida og Korazin.
— Baade nævnes ofte i Evangelierne. At deres Tal ikke var ringe, følger af Johan-
Fortælling: da Jesus havde bespist de 5000 i Ørkenen ved Betsaida (Julias), bød
han sine Disiple at fare tilbage tilbaads og vandrede seiv om Natten efter dem paa
Søen. Da Mængden den følgende Dag saa, at han ikke var der, satte den paa Baade
efter ham til Kapernaum 1. — Josefus fortæller, at han under Krigen med Romerne
vilde overrumple Tiberias; han samlede da alle de Baade, som fandtes rundt Søen;
deres Tal var 230, og i hver Baad satte han fire Mand; han havde ikke flere at raade
over. Tiberienserne, som troede. at Baadene vare fulde af væbnede Folk, overgave
sig paa det Vilkaar, at Byen skulde blive sparet (67 ef. Kr.) 2.
Nu er det anderledes. Af Betsaida og Dalmanuta er der knap Spor tilbage, Ka
pernaum og Korazin ligge i Ruiner, Magdala og Tarikea ere usle Flekker, Hammat
mindes bare ved sin varme Kilde, og Tiberias tæller siden Jordskjælvet 1837 kun 2000,
fattige Indbyggere. . * •
Baade findes nu ikke udenfor Tiberias. 1848 var der een Baad; Lynch kjøbte den for
at føre Tøiet ned ad Jordan. 1863 var der to Baade; de brugtes ikke til Fiskeri eller til
Færdsel for Indbyggerne, men leiedes ud til Reisende, som gjorde Udflugter paa Søen.
4. Det Døde Hav.
1) Navn. IG. T. kaldes Søen: Salthavet 3 ; Arabas o: den Øde Marks Hav4 ;
med begge disse Navne sammen 5; det Østre Hav 6. —IN. T. omtales ikke Søen.
Josefus kalder den Jordbegsøen 7. — Navnet: det Døde Hav, blev først brugt af de
hedenske Forfattere, Lægen Qalenus8 og Jordbeskriveren Pausanias, i andet Aarh. ef. Kr.
- Eusebius skriver: »Saltsøen kaldes ogsaa det Døde Hav og Asfaltitis« 9, hvilke Ord
Hieronymus oversætter saa: »Saltgrubesøen kaldes ogsaa Asfaltsøen, det er Jordbeg
søen« 10. — Arabiske Forfattere i Middelalderen kalde den Zogars (d: Zoars) Sø og
Lots Sø 11. — Araberne kalde den nu Bar-Lut eller Lots Sø.
2. Beliggenhed. Størrelse. Omgivelser. Det Døde Hav indtager det
søndre Strøg åf det tredie Lag eller Trin af Jordans Dalføre, og det ligger omtrent
midt i det Dalføre, som gaar fra Jordans Udspring ved Dan til Bunden af den østre
Arm af det Røde Hav.
Det har en Længde af 10 og en Brede af 6/s til 2V2 geogr. Mil.
Mod Vest og Øst er Søen omgiven af bratte Bjerge, der naa op til en Høide af
2400 Fod over Stranden. Bjergene ere høiere og vildere paa den østre end paa den
1 Joh. 6, 1—29. 2 Jos. Krig 2. 21. 8. Se Jerusalem Nr. 17. s. 3 1 Mos. 14, 3. 4 Mos. 34, s.
Josv. 15, 2. s; 18, 19. * 5 Mos. 4, 49. 2 Kong. 14, 25. 5 5 Mos. 3, 17. Josv. 3, ie; 12, 3. 6 Ez.
47, 18. Joel 2,-bo. Sak. 14, 8. 7 Jos. Krig 3. 10. 7; 4. 7. 6. 8 Reland 241. 9 Onomastikon under
®a\a66a. 10 Onomastikon under Mare Salinarum. u Dimiski, oversat og udgivet ved Mehren.
Rjøbenh. 1863. Side 29.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
