Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERVUNDEN 193
haaret hang løst ned over skuldrene, et mørkt, rigt
haar. Idet hun stod slig med den høire haand løftet
over øinene, la man merke til de lange magre
fingre paa den knokkelsterke arm. Øinene var store,
mørkeblaa, med et ængsteligt udtryk, og ansigtet
havde et usundt, gulagtigt skjær.
Hun gik hen og lukked op døren der førte ud
til den lille «altan» ... straks efter kom hendes far
ud, en høi, bleg mand, med kortskaaret, graasprængt
haar og skjæg. Hans stemme lød noget haard og
rusten, ansigtet var blegt og rynket; men for øvrigt
bar han ikke mindste præg at legemlig eller aande-
lig svækkelse.
— Det var da en forfærdelig ringin
og Stirred udover. Nu har de holdt det
siden klokken var tre.
— Det er nu ikke alle som er saa for&igtige
+ . netop nu saa jeg masterne af et par skuderyude
i taagen.
— Det er ellers uhyggeligt med denne evi
taagen, bemerked han. Jeg føler mig slet ikke vel.
Skal vi ikke snart ha kaffe, du?
— Den staar færdig . . . jeg skal ind og skjenke
op, sa hun kort og gik ind i det lille kjøkken ved
siden af spisestuen.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
