Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 VETLE VISLIE
udkant af byen. Jeg eied saa mange penge, at jeg
foreløbig kunde leve sorgfrit uden indtægter.
Jeg begyndte at holde saakaldte høiere interesser:
læste en masse literatur, diskutered flittig politiske
og filosofiske spørsmaal, var med i klubber og
foreninger, og var endogsaa en kort tid sportsmand
og jæger; jeg forsøgte at være med overalt hvor der
kunde være anledning til at «leve», som man kalder
det, og til at lære mennesker at kjende.
Jeg var sikkerlig ingen munter eller elskværdig
kamerat; men min pung var aaben for alle, og der-
for samledes en hel del unge mennesker om mig,
hvis interesser og livsvaner ikke stod i noget rime-
ligt forhold til deres indtægter.
Muntre mennesker de fleste, glade, letsindige,
enkelte undertiden endog morsomme. Jeg la merke
til, at næsten alle havde de en sterk trang til at
præstere sig paa en eller anden maade; derfor
holdt de taler, derfor skrev de vers, derfor dreied
de hjulet paa sin bicycle . .. alt blev sport, altid
gjaldt det at slaa en record. Og i de foreninger
og klubber man danned for at faa tilhørere og
beundrende tilskuere, var det de store talere
som dominerte, — de der kunde skrige mest.
Jeg blev umaadelig imponeret af alle disse flinke
hjul-mennesker, saa imponeret, at jeg ganske opgav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
