- Project Runeberg -  Dante. En studie /
222

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222 SKÆRSILDEN.

Virgil” og Statius, der har sluttet vsig til "dem; som —
skriver Dante rørende — som en Ged mellem” to
Eyrdert naar kRøsteren yder hadet ri har bol
plejer ved Nat sig hos sin Hjord at lægge, — og mod
de vilde Dyr den skærmer trolig«. Og da Virgil endelig
oppe i det jordiske Paradis har forladt ham, opdager
han”) "det "påa "denne «Maade: »Bevæget til Virgil
jeg vilde stamme — Men ak forgæves lod jeg Blikket
svæve, — min hulde Fører kom mig ej imøde, — jeg
var forladt af Føreren, den gæve. — Da mægted alt,
hvad Eva ved sin Brøde — har mistet (2: Paradiset,
hvori han befandt sig), ej at stanse mine Taarer — men
atter over Kinderne de fløde.« Og Beatrice maa trøste ham.

Beatrice — det er Stjernen, som har draget Dantes
Fod-"opad Bjerget; ligesom Virøil har ledet "hans
Vej. Nu staa de øverst oppe, hvor kun en Ildmur skiller
fra det jordiske Paradis. Og i Aftenfreden træder en
Guds Engel dem salig mild imøde og synger: »Salige
de, som rene Hjerter finge«, og viser dem ind gennem
Lutringsilden. Men Dante staar som fastnaglet og tør
ikke. Da siger Virgil: »Søn! fra Beatrice Flammerne
dig skille.« Og straks styrter han sig i Flammehavet.
Digteren gaar foran og kvæder om Beatrice for at
opmuntre ham: »Hist tindre alt hendes Øjne.« Da de
er naaet igennem, er Solen alt nede, og de sætte sig at
sove. I Drømme ser Dante nu en dejlig Mø gaa og
plukke Blomster paa en Eng. »Har nogen Lyst,« sang
hun, »mit Navn at vide — Jeg Lea hedder og jeg gaar
og bryder — mig Blomster til en Krans, — — Men
altid sidder foran Spejl min Søster — Rachel og tavs
beskuende sig fryder.« Lea betyder det virksomme Liv,

1) Ib. XXX, 46 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free