Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKÆRSILDEN. 20I
til Skærsildens Vogter. Dette er lidet orthodokst, men
betegner des grellere Dantes Beundring for Oldtidens
Heroisme og Patriotisme, som Cato er Symbol for. —
Virgil spørger, om han dernede i Skyggelandet skal
hilse hans trofaste Hustru Marcia, men Cato erklærer,
at;rsiden «hunter "der "op "han? her tharvhan "ingen
menneskelig Følelse længer for hende. — Saa gaar Dante
og Virgil ned til Øens Strandbred. Morgenen brød alt
helt frem, saa de langt fra fik Øje paa den glitrende
Havflade; Virgil tager med Haanden ned i det duggede
Græs og toer Dantes Kinder rene for Helvedes Smuds
og Smerte, gaar dernæst til Sivet og omgjorder —
efter Catos Ordre — Dante med denne Ydmyghedens
bøjelige Symbol. Hvor de havde revet et Siv af, voksede
det straks ud igen.
Hvilken lys og klar Haabstemning ligger ikke over
denne Aabningssang! I Modsætning til hin Skumrings-
stund, da Vandrerne begav sig ned i Helvede, medens
Dagens Byrder veg fra alt andet levende, saa er nu
Nattens Skygger og det tunge Tryk, der laa over
Brystet nede i Sørgens evige Boliger, taget bort, og
Morgenen byder dem »Velkommen« til Opadstigningens
Bjerg. Døgnets Tider toner overalt i Digtet fint sammen
med Dantes Sindsstemning. Ligesom hans stemnings-
fulde Fantasi lægger Følelsesværdier ind i Farverne: ser
Misundelsens Egn i blygraat, de vogtende Engles Klæder
»grønne som nylig fødte Løv«, saaledes vækker i Ind-
ledningssangens Vildskov Daggryet og den milde Aars-
tid atter hans Haab, Nætternes Stjerner og »rene, klare,
stille Luft« stemme ogsaa hans modtagelige Sind, og
ingen har som Dante skildret Skumringsstundens Hjemvé,
der gør Sømanden øm om Hjertet og vækker Længsel
hos Pilgrimmen, »naar fra det Fjerne han en Klokke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
