- Project Runeberg -  Dante. En studie /
190

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190 HELVEDSTADEN.

»Jeg stod som Munken, for hvem den falske Røver
skrifter, naar han, efterat han allerede er sat ned i Hullet,
kalder Frateren tilbage for at forhale Straffuldbyrdelsen
saalænge.«

Synes Dantes Straffe i Helvede barbariske, da er
det dette, man maa tænke paa, at mange af dem ganske
svare til de, man endnu paa Dantes Tid anvendte oppe
i Florens paa Forbryderne i Livet. Den levende Be-
gravelse med Hovedet nedad — Simonisternes Straf Mi
Helvede — anvendtes deroppe paa Mordere, idet Forbry-
derne, som Komentatoren uden at fortrække en Mine
fortæller, »plantedes som Vinstokke med Hovedet nedad
i udgravede Huller og derpaa kvaltes ved at Jord kastedes
ned.« Ogsaa Ruffernes Pidskning og andre af Dantes
Straffe svare til det virkelige Livs, og man kan dog
ikke vente sig mildere Forestillinger om den evige Gen-
gældelse end den timelige Retfærdighed, Dante hver
Dag saae fuldbyrdes oppe paa Jorden.

— Jo mere Dante nu fra Voldens kommer ind i
Listens Regioner, til Svigens og Falskhedens Boliger,
hvor Ruffere, Forførere, Skinhellige, Bedragere, Røvere
og falske Raadgivere straffes, des mere skifter hans Stem-
ning over fra forbitret Had til fjendsk Foragt. hi
intet er denne stolte og redelige Sjæl saa fremmed som
Svig og Falskhed. Han siger etsteds om Malespinaerne:
»Sædvane og Natur det Fortrin gav dem — at bøjed
Verden skævt det slemme Hoved, — de lige gaa og sky
de krumme Gader.« Selv elsker han alt, hvad der gaar
lige, hans hele Sjæl er Sanddruhed og Retsind.

Han kommer til Rufferne, som Djævlene piske afsted
under Haansord, til Smigrerne, som svømme i Snavs, og
som Dante spotter, til de bestukne Tjenere, der svømme
i kogende Bly og spiddes af grumme Djævle, som sidde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free