Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TIO DANTE SOM POPULÆRFILOSOF.
det for Hæder at forfølges af den; som ikke er Slave
eller Dyr af sine Laster, men er fri og Herre gennem
sin Dyd, kæk i Modgang, ydmyg i Medgang og søgende
sin Glæde i fin og høvisk Omgang med sine Lige.
Tonen faar her — som rundt om i Dantes Afhand-
linger — en personlig Klang, og man skimter hans eget
Ansigt og egen Livsskæbne igennem Populærfilosofens
Maske. Tilsidst er Dante dog hverken Lærd eller Moralist,
men Følelsesmennesket bryder stadig igennem. Hvor han
polemiserer mod dem, der sætte Adel i Rigdom og
gammel Slægt, afbryder han sig pludselig med Udbrudet:
»Man burde svare, ikke med Ord, men med Kniven
paa en saadan Fæiskhed.« Eller naar man midt i en
Samling Eksempler paa en rent stilistisk Konstruktion
træffer følgende Eksempel: »Jeg sørger over alle Ulykke-
lige, men mest Medlidenhed har jeg med dem, der
vanke om i Landflygtighed og kun i Drømme gense
deres: Fædreland«, — da hører man som et Skrig fra
det, der ligger Digteren dybere paa Hjerte end disse
Almenforskninger — hans personlige og politiske Skæbne.
Men ligesom »Vita nuova«, saaledes peger ogsaa
Dantes »Gæstebud« og andre Afhandlinger hen til hans
Livs Hovedværk — ved den Erkendelseshunger og Fuld-
kommenhedslængsel, der først skulde faa Fred, naar en
mægtig Aabenbaring afslørede ham hele Verdensbygningen
og ledede ham op til selve Guddommens Trone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
