Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
så ITALIENSK LITERATURS BARNDOM.
Der er ogsaa talrige andre Populariseringer og Kompila-
tioner fra det 13de Aarhundrede af didaktisk Indhold, som er
den italienske Prosas første Skud: »Fiori« og »Giardini«.
Ligeledes gaar den toskanske Poesi straks fra Begyndelsen
udenfor den tidligere konventionelle Indholdskreds: det
Erotiske, og bruger den knappe Sonetform til fyndig at
udtrykke alle Slags Klogskabsregler og Livsreflektioner.
Ofte er det Opregninger af Tankesprog og Ordsprog.
»Paa mangen Vej flyver Fuglene gennem Luften, og
ikke er alle éns i Flugt og Hu. -— Stor Viden uden
Erfaring er som den, der saaer i Sand. — Som Havet
prøver Skibet, saaledes Ulykken Vennen.« Men der
sammenarbejdes ogsaa større moraliserende Tankegange,
og det skildres i Sonetrækker, hvorledes de forskellige
Køn, Livsaldre og Stænder bør være og lade: den unge
Kavaler, Oldingen, Sønnen overfor sin Moder, Vennen
overfor Ven, Haandværkeren, Købmanden, den unge
Pige, Husfruen, Enken. Man iagttager her, hvorledes en
ny borgerlig Kulturtype fæstner sig i de toskanske Byer
paa denne Tid, og giver sine Love og udformer sine
Idealer for menneskelig Leven og Laden.
Ogsaa en anden lokal Aare sprudler os imøde i
gammel toskansk Literatur; det er den vaagne Livs-
iagttagelse, som søger og let træffer det karakteristiske,
og som uafladelig maa ræsonnere og kritisere. Toskaneren
er født Iagttager og Kritiker. Allerede Munkekrønikerne —
hørte vi før (Cap. 2) — klage over Florentinerens ufor-
bedrelige Skepsis, der ikke vil lade sig imponere af
Mirakelhelgenerne. Hans Intelligens er uaf hængig,
ræsonnerende; den reagerer overfor Indtrykkene, vil
hævde sig mod dem og søge at beherske dem gennem
at bestemme og definere dem. Dette er da den moderne
Kritiks Aand, som slumrer i dette Folkenaturel, og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
