- Project Runeberg -  Dante. En studie /
21

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KLOSTERLITERATUREN. 2T

Angst og dette Barbari svinger saa Tidens Længsler sig
op i Ekstaser, hvor Paradiset ses og forud nydes, og alt,
hvad der er vakt af godt og ædelt i Siælene, anspænder
sig i energisk Reaktion for at lutre og løfte sig. Saa-
ledes formes alle de overspændte Idealer, der illustrere
Naturens Overvindelse, og saaledes føres den heroiske
Kamp for ved Bodsøvelser at hæve sig til Hellighed.
Men der er ogsaa en anden Vej til Frelse, som Tidens
inderligste og barnligste Trang klynger sig til: det er
Angerens og Naadens. Og som Naadens Genius staar
paa Middelalderens Højalter — som dens mest ophøjede
og selvegne Idealskabelse — den høje, milde Vor Frue.

— Der gives et Digt, hvori denne Klosterkulturens
Verdensanskuelse er udtrykt dybsindigere og sublimere
end noget andet Sted. Det er Dantes Komedie.

Dante var ikke Munk, og hans Digt ikke skreven
i" Kloster. ; Sagnet” gaar,” at han. en "Tid" var Novice
hos Franciskanerne; men dette har liden Vægt. Hoved-
sagen er, at Dantes Aand er dybt inddrukken med
Klosterkulturen, og at Komedien fra én Side kan ses
som udsprungen af dens inderste Sjæl.

Skælvende angst staar — i Digtets Aabningssang —
Digteren i Livets Vildskov, hvor Syndens RDæmoner lure
i Skikkelse af vilde Dyr; — netop saaledes forestiller
Klosterfantasien sig hyppigst Menneskets Stilling i Jorde-
livet. Og naar Virgil saa kommer og fører ham ved
Haanden ud af Verden, da betyder dette, at Dante,
slagen og landflygtig i de politiske Kampe, tyer ind i
Olriidsstudiernes stille Verden, — der ganske svarer til
det Klosterliv, hvori den trætte og saarede Middelalder-
sjæl søger Ly. Ligesom alle Klosterregler forherlige det
contemplative, — beskuende og forskende — Liv paa
det praktiske Handlingslivs Bekostning, saaledes bliver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free