- Project Runeberg -  Dante. En studie /
6

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6 KLOSTERLITERATUREN.

man hverken skal skaffe sig Føden eller værge sig mod
sine Fjender, dér sidder Aanden ledig og kan — som
et Barn — ikke selv give sig noget at bestille, men
maa fyldes og sættes i Virksomhed udefra. Tran-
gen til at forundres, optages er her — som altid —
Intelligenslivets primitiveste Ytring. Men ligesaa stærk
Klosterfantasiens Retning er mod det forunderlige,
ligesaa fattig og ufrugtbar er dens egen Opfindelsesevne.
Naar man læser i Middelalderens Krøniker, Legender,
Verdensbeskrivelser, Encyclopædier, da slaar det En først
hvilken umættelig Hunger og hvilken taknemlig Let-
troenhed den menneskelige Indbildningskraft gik om
med, men tillige giver den ensformige Armod i Opfin-
delserne et grelt Indtryk af, hvor faa Materialier Fanta-
sien havde og hvor lidet original den var. Her er
hverken østerlandsk Vegetation eller end mindre noget
af den moderne Fantasi, som beror paa rigt Forestillings-
stof og selvstændig Tænkekraft; nej! det er indholdsarme
og lidet aktive Hjerner, der vil underholdes indenfor
Klostrets nøgne Vægge og som ægges op af en Religion,
der har Brug for altid nye Exempler paa Guds Almagt
og Verdens mirakuløse. Indretning; de søge nu hen
og øse af alt det brogede Stof, som er blandet sammen
til Almengods fra Oldtiden og Folkevandringen, fra
Korstogene og Araberne; og det er kun tarveligt, hvad
de selv digte til.

Saa fortæller man da paa sit Munkelatin om alt,
hvad der findes i Indialand. Thi dér er Mennesker uden
Hoved, med Øjne i Ryggen og Mund paa Maven, der
er Mennesker, som ikke spise, men leve af Blomster-
duft og løbe hurtigere end Luften. Der er Træer, som
vokse op og ned i Jorden hver Dag med Solens Opgang
og Nedgang, og Solens og Maanens Træ, som véd Svar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free