Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Heinrich von Ofterdingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Endelig har vi her slige modsætninger som den
skjelmske sang, Schwaning lægger i de unge pigers
mund:
Sind wir nicht geplagte Wesen?
og de afdødes sang, der skulde lægges ind i 2den
del af romanen. I dette mystiske digt, præget af
stor skjønhed, men skjæmmet af sanselige billeder,
føres vi tilbage til Nathymnerne.
Lied der abgeschiedenen — de afdødes sang
— har været et af Novalis’ sidste digte. Han har
anet, at snart skal hans livs fakkel slukkes, livets
uro stilles, livets smerte læges, jordaandens tid være
tilende:
Snart din magt maa helt forsvinde,
Snart dit laante lys maa blegne,
Jordaand, snart vi skal dig binde,
Ude er din tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
