Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den romantiske skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
denne reaktion? Var det frelsestrangen, den
religiøse trang, som her gav sig luft?
Svaret er vei, at den har virket med; men de
motiver, som bestemte de romantiske digtere, har
visselig været meget blandede.
Alle angreb de vistnok først rationalisterne,
senere Goethe og Schiller som forkyndere af et nyt
hedenskab; vistnok lovpriste de kristendommen og
sværmed for den tid, da troen sad i høisædet. Men
de tog kristendommen væsentlig æstetisk. De
sidestilled poesien med religionen og saa i denne i
grunden ogsaa æstetik. Religionen blev for dem en
følelsens og fantasiens sag, ikke en viljesag. Derfor
maatte de ogsaa konsekvent vælge katholicismen
som den mest tiltalende form af kristendommen.
Flere af romantikerne, saaledes Fr. Schlegel, endte
ogsaa med at gaa over til den katholske kirke.
Den mand, som fornemlig talte religionens sag
mellem romantikerne, var Friedrich Schleiermacher,
prest ved Charitéhospitalet i Berlin, senere professor.
Har man kaldt romantikernes opgave en
Jo-hannesgjerning: at vække de dybe længsler, at bryde
ned de skranker, som forstandshovmodet satte i
veien for levende personlig kristendom, saa gjælder
dette navnlig den aandfulde forkynder, som med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
